BREAKING:Region Syddanmark skal betale historisk stor bøde for grove overtrædelser af GDPR

Artikel top billede

Er du fåret eller bukken som it-leder?

Klumme: Vi fornemmer en anelse mere forsigtig-hed, men ingen nedgang, selv om økonomer taler om afmatning. Der er brug for de rigtige ledere, som gør en forskel i forhold til vækst og indtjening.

De seneste måneder har vi jævnligt fået spørgsmålet: Kan I mærke begyndende afmatning eller recession?

Oplagt nok at stille headhuntere dette spørgsmål, da vores branche er den, som hurtigst mærker signalerne i markedet.

Vi fornemmer ikke mærkbar forskel, kun en anelse mere forsigtighed, specielt fra nogle amerikanske selskaber, men ingen nedgang i rekrutteringsopgaverne. Økonomer skriver dagligt, at vi nærmer os en tid med afmatning, så hvis det er korrekt – er du så klar?

Omkring 2001-2003 var vi i en lignende situation, og mange sammenligner den periode med det, vi inden for kort tid kan havne i. Spørgsmålet er, om vi har lært noget af sidste gang, er der beslutninger og tiltag, som vi i dag ville håndtere anderledes?

I lavkonjunktur tider skilles fårene fra bukkene, hvilket i princippet er sundt nok. Der er brug for de rigtige ledere og medarbejdere, som virkelig gør en forskel i forhold til vækst og indtjening.

Fra ok til bedst

Selv om der er mangel på arbejdskraft i it-branchen, så vil fastholdelsen af kernemedarbejderen være i højsædet – er du en kernemedarbejder, eller følger du blot med strømmen?

Hvem er så kernemedarbejdere? Hvornår går man fra at være en 'ok' medarbejder til at være en succesfuld medarbejder? Nogle af de kernekompetencer, som er meget væsentlige at være i besiddelse af for at få succes er: Passion, selvdisciplin og initiativ.

Måske lidt provokerende sagt: Hvis du ikke kan udvise disse kompetencer, der hvor du er i dag, så kom i gang eller søg væk!

Risikoen kan være, at du bliver en af dem, som i en eventuel recession bliver skilt fra. 80/20-reglen gælder nok også her. De 20 procent gør forskellen.

Elsk dig fra at arbejde

Vi har et motto på Kluge & Partners website, som hedder: 'Find dig et arbejde, som du elsker, og du skal aldrig arbejde en dag i dit liv.

Mottoet giver altid stof til eftertanke; om man befinder sig på den rigtige hylde, det rigtige sted.

Efter en tid med vækst for mange it-virksomheder kan udfordringen for lederen også ændres drastisk. Der skal pres på opnåelse af bundlinjen, motivationen og fanen skal holdes højt hos medarbejderne i et miljø, hvor der måske vil foregå fyringer, og hvor lederen bliver stillet over for det ubehagelige ultimatum at skulle udvælge, hvem man skal skille sig af med, og hvem der får lov at blive.

Passion

Hertil kommer så også at have fokus på videreudvikling og motivation af de kernemedarbejdere, man absolut ikke vil miste.

Så er management-teamet rigtigt sammensat? Tidspunktet er måske til også at vende blikket lidt indad og se på kompetencer i ledelsen, hvem er de rigtige til at få skibet sikkert i havn?

Headhuntere må også – som altid – udvise passion, selvdisciplin og initiativ og være knivskarpe til at finde lige nøjagtig de profiler, som går efter målet, og som bidrager til virksomhedens succes.

Om det er godt eller skidt at være får eller buk, tager jeg ikke stilling til – det er op til dig!

Jannie Kluge er stifter af Kluge & Partners A/S, The Nordic Search Company.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere