Artikel top billede

Cisco vælger grøn energi i kamp mod drivhusgasser

Klima-it: Netværksleverandøren Cisco vil nedsætte sin udledning af de såkaldte drivhusgasser med 25 procent. Skridt på vejen er brug af grøn energi og it-modeller, der kan identificere energi-slugerne.


Cisco vil reducere sin udledning af de såkaldte drivhusgasser (mestendels CO2) dramatisk, og teknologi skal spille en nøglerolle.

Ud over brug af relevant teknologi vil Cisco i 2008 supplere med indkøb af cirka 460 millioner kWh vedvarende energi. Faktisk er Cisco allerede den ottende største amerikanske indkøber af grøn energi ifølge EPA's Green Power Partnership (Environmental Protection Agency).

"Alle virksomheder har et ansvar for at adressere klimaforandringerne og minimere egne miljø-påvirkninger," sagde John Chambers, Ciscos bestyrelsesformand og administrerende direktør.

Ordene faldt på Cisco Live, der er Ciscos årlige konference for it og kommunikation.

Og videre til kunderne

Chambers talte om, hvordan it kan bidrage til at håndtere miljøudfordringerne og hjælpe Cisco i mål med sin ambitiøse miljø-udmelding.

"Vi er overbeviste om, at vi med innovative it-løsninger og med netværket som platform for miljøhåndtering markant kan ændre vores udledning af drivhusgasser og samtidig hjælpe vores kunder med at indfri deres mål for bæredygtighed," siger Chambers.

Han er forretningsmand til fingerspidserne og stiller naturligvis i takt med, at Cisco leverer mere energieffektive produkter og reducerer sin egen udledning af drivhusgasser virksomheden nyerhvervede viden til rådighed for kunderne.

Seks måneder senere

De seneste seks måneder har Cisco kortlagt sin udledning af drivhusgasser og formuleret aggressive mål.

Det er sket i samarbejde med U.S. Environmental Protection Agency's (EPA) Climate Leaders-program (et offentligt-privat samarbejde for at udvikle strategier mod klimaforandring) samt Environmental Defense Fund (EDF) og rådgivningsfirmaet DOMANI.

Helt konkret vil Cisco reducere sin samlede nettoudledning af drivhus-gasser fra 724.000 metriske tons CO2-ekvivalenter (CO2e) til 543.000 tons CO2e med udgangen af 2012. Tallet omfatter den globale udledning fra Ciscos egne og lejede bygninger, køretøjer samt flyrejser.

Brug virtuelle netværk

I sine datacentre og laboratorier, der står for en væsentlig del af Ciscos energiforbrug, vil Cisco blandt andet:

• Foretage detaljerede målinger af energiflows

• Gøre brug af energieffektivt laboratorieudstyr

• Bruge virtuelle netværk til datalagring

• Indføre intelligente strøm-distributionsenheder, der automatisk lukker for maskiner, som ikke er i brug

• Opgradere de mekaniske og elektriske systemer i sine bygninger

• Øge brugen af værktøjer til samarbejde og kommunikation såsom Cisco TelePresence og Cisco WebEx, der mindsker behovet for de mange forretningsrejser, som udgør 27 procent af Ciscos samlede udledning af drivhusgasser. Cisco har allerede reduceret sin flyrejserelaterede udledning per medarbejder med mindst 10 procent som et led i sin tilslutning til Clinton Global Initiative

Starter derhjemme

• Gøre brug af Cisco Connected Workspace, der markant har reduceret elforbruget per medarbejder i blandt andet Ciscos hovedkvarter i San Jose, i endnu flere Cisco-lokationer

• Cisco pilottester i øjeblikket en softwareløsning i USA for at skabe en model for, hvordan en række faktorer påvirker CO2-udledning, spildreduktion med videre.

• Som supplement forventer Cisco i 2008 at købe cirka 460 millioner kWh vedvarende energi.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering