BTX: Nyt format til bundkort

ATX skal erstattes af BTX, der står for Balanced Technology Extended. Det nye bundkort-format kan betyde mindre og støjsvage pc'er.

Indhold

Det gode, gamle ATX-format for bundkort og kabinettet er ved at være forældet. Der er brug for et nyt format, der giver bedre plads til nye teknologier som Serial ATA, USB 2.0 og PCI Express, og som giver pc'erne bedre termiske egenskaber, nedsætter støjniveauet og tillader mere kompakte pc'er. Afløseren hedder BTX.

BTX står for Balanced Technology Extended, hvor ATX er en forkortelse af Advanced Technology Extended.

BTX er designet på en måde, der giver en optimal luftgennemstrømning hen over bundkortets varme dele, og det kan i visse tilfælde betyde, at pc-producenterne kan spare en blæser. Det betyder igen mindre støj.

BTX-bundkort kan være i tre forskellige størrelser, nemlig almindeligt BTX, microBTX og picoBTX, hvor der er plads til henholdsvis syv, fire og et enkelt indstikskort.

Alle BTX-bundkort er 26,7 centimeter brede, mens længden kan variere fra 20,3 til 32,5 centimeter. Et picoBTX-bundkort tillader pc'er med et rumfang på ned til seks liter.

Det er stadig muligt at bruge nyere ATX-strømforsyninger, idet BTX-bundkort vil have de samme strømstik som ATX-bundkort, men der vil også komme nye BTX-strømforsyninger, der er mere kompakte og har særlige strømstik til Serial ATA harddiske.

Vi kan forvente at se de første BTX-bundkort og tilhørende kabinettet i løbet af 2004. Specifikationen for den nye standard kan findes hos FormFactors.org.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere