100 gigabyte på en enkelt plade

Seagate kan som de første nu presse 100 gigabyte data ned på en enkelt plade i en 3,5" harddisk.

Indhold

Det er lykkedes forskerne hos Seagate at udvikle en 3,5" harddisk-plade med den hidtil højeste data-tæthed.

Der er plads til 100 gigabyte data på en enkelt plade, og det åbner dørene for højere hastigheder og lavere priser. Jo færre plader, der skal sidde i en harddisk des billigere er den nemlig at producere.

Men også overførelseshastighederne drager nytte af højere data-tætheder. Når data ligger tættere, kan der nemlig læses og skrives hurtigere, fordi læsehovedet simpelthen bevæger sig over flere bits i sekundet.

De første harddiske, der kommer til at drage nytte af de nye plader, er Barracuda 7200.7-serien, der, som navnet antyder, roterer pladerne med 7.200 omdreninger per minut.

Barracuda 7200.7 kommer i to størrelser. En på 100 gigabyte og en model med to plader, der når op på 200 gigabyte. Seagate har stadig det laveste støjniveau for diske med 7.200 omdrejninger per minut, og de nye Barracuda diske vil også ligge under 25 decibel, når disken ikke arbejder.

De vil kunne fås enten som parallel ATA diske eller med det nye Serial ATA interface i stedet. Vælger man Serial ATA, så er der tale om en ægte Serial ATA disk. De første Serial ATA diske på markedet var nemlig i realiteten parallel ATA harddiske, blot var der monteret en lille chip, der lavede signalet om til noget, som en Serial ATA controller kunne forstå.

Seagate vil på et senere tidspunkt lancere Barracuda 7200.7-modeller med understøttelse af Native Command Queing. NCQ kan omarrangere rækkefølgen på de kommandoer disken modtager, så de bedre passer til hvor data ligger på disken, og derved øge overførelseshastigheden.

Seagate er klar med 100 gigabyte-versionen til oktober, mens der går yderligere en måned inden udgaven med 200 gigabyte er klar til salg. Priserne kendes endnu ikke.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere