Artikel top billede

Nokia helt oppe at ringe over Linux

Linux skal udvide Nokia-forretningen via selskabets internet tablets. Satsningen på Linux er en del af en større strategi i kampen mod pc-producenterne, vurderer teleanalytiker.

Den finske mobil-supersværvægter Nokia har for alvor set sig lun på Linux operativsystemet i takt med, at selskabet bevæger sig mod netbaserede tjenester.

Nokia har længe sværget til Symbian-platformen i selskabet milliardvis af mobiler, men har i årevis benyttet sig af Linux i årevis i selskabets internet tablets, som passer godt med satsningen på flere internet-baserede services.

Det skriver Reuters.

"Vi vil videreudvikle tablet-tankegang, og derfor tror vi på, at Linux vil vokse," siger Nokia-talsmand Kari Tuutti til Reuters.

Android sparker døren ind

Selvom Linux har været kritiseret for at være ringe til opkaldsfunktioner, har softwarehuset Montevista kørt med det længe, og it-selskabet Google har for nyligt taget operativsystemet under sine vinger i sin Google Android platform, der snart vil ramme markedet.

Nokia vil også give Linux et boost på sine fremtidige tablets.

"Linux-baserede tablet kommer til at blive ekstremt vigtige for os," sagde Nokias økonomichef Rick Simonson på en investor-konference for nylig.

Rick Simonson understregede også, at Nokia er i gang med at udvikle sin næste generation af Linux-produkter, som så småt er på vej ud i handlen.

Slås mod pc-producenter

Ifølge teleanalytiker John Strand fra Strand Consult er Nokias satsning på tablets og Linux en del af en storstilet strategi, der både involverer selskabets serie 40 platform, Symbian-operativsystemet og Linux.

"Nokia har forspildt den kæmpe-mulighed, der ligger i at hoppe med på det mobile bredbånd med bredbåndskort og overset, at de nye, mobile enheder bliver laptops. Derfor er selskabet ivrige efter at komme ind på det marked på flere forskellige platforme med flere forskellige styresystemer," siger John Strand.

Han vurderer, at Nokia nu ikke alene skal kæmpe mod de traditionelle konkurrenter på mobilmarkedet, men skal også til at se sig om efter pc-producenter som HP, Dell og Lenovo, hvis billigste pc'er koster i omegnen af Nokias dyreste smart phones.

"Nokia har indtil nu fået gyldne tilskud fra mobil-operatørerne, men de tilskud går nu til pc-producenterne på grund af mobile bredbåndskort til pc'erne," forklarer John Strand.

Tilskuddene til pc-producenterne går dog kun i lande med bindingsperioder på 12, 18 og 24 måneder.

I Danmark er bindingsperioden indtil videre derimod kun seks måneder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere