I sidste klumme provokerede jeg lidt i forhold til it-branchens mangel på lederforbilleder.
Det gav god respons dels med forslag til lederforbilleder, og dels gav det stof til eftertanke om selv at være et lederforbillede.
I en tid med mangel på arbejdskraft og et dagligt pres på opfyldelse af mål, kræver det sin leder at leve op til medarbejderes krav til løn, goder, anerkendelse, frihed, personlig udvikling og honorering af karriereønsker.
Hvis tingene ikke opfyldes, ja så er lunten ofte kort, og der skal ikke meget til, så er man videre til næste job.
Det seneste år har vi hos os mødt medarbejdere midt i tyverne, som har en årlig indkomst på 900.000 kroner, sælgere som skal have væsentlige beløb upfront for at skifte job, teknikere som for eksempel vil have tilskud til børnenes kursus i bueskydning.
Stort forventningspres
Jeg tænker til tider, at det må lægge et enormt forventningspres, som kan resultere i, at medarbejderen ikke får den oplæring, som er nødvendig, og dermed ej heller får den succes som ønsket.
Man må være i besiddelse af en god portion selvtillid, når der stilles ublu eller lidt pudsige krav til arbejdsgivere.
Headhuntere må også tage et medansvar og ikke nødvendigvis argumentere for et jobskift på grund af mere i løn eller flere goder.
Det må være en pligt at udspørge lidt om årsagen til jobskiftet.
“Aben” kan jo risikere at flytte med, således at ansættelsen ikke holder så længe, og dermed bliver ansættelsesforholdet ingen succes for nogen parter.
Jeg havde i sidste uge dialog med en af vores kunder.
En amerikansk softwarevirksomhed, der ikke er lønførende, men absolut en velkonsolideret virksomhed.
Deres ansatte bliver jævnligt kontaktet af headhuntere, som allerede under første telefonsamtale tilbyder dem mere i løn, hvis de flytter. På spørgsmålet hvorfor de så bliver, svarede en af deres country managers:
“De bliver, fordi de har en passion for deres job, virksomheden har en strategi, en vision, de kan forholde sig til og være en del af”.
Kan ikke betale mere i løn - hvad gør man så?
Mange virksomheder har virkelig problemer med at følge med i og honorere de stigende lønkrav.
Derfor bliver virksomhederne nødt til at tilbyde og fokusere på andre ting, som giver passion og dedikerede medarbejdere.
Det kræver selvsagt lederforbilleder som er passionerede, og som selv viser vejen.
Ifølge Maslows behovspyramide må vi nok konstatere at de basale behov i it-branchen efterhånden er fuldt ud dækket.
Her tænker jeg på forhold som løn, goder og fleksible forhold – vi må bevæge os lidt højere op i pyramiden for at fastholde de gode medarbejdere. Vi befinder os i ”Selvrealiseringstiden”.
Hvem har ikke en coach i dag, ikke et ondt ord om at have en coach, men det viser et udtalt behov for, som mennesker, at udvikle sig og at opdage nye sider af sig selv. Udfordringen er blot, hvis man ikke kan få indfriet dette, ja så søges der til “grønnere græsmarker”.
Jeg synes, det ville være spændende med en debat om dette emne og hører gerne dit bud på, hvad der motiverer dig til at blive i jobbet.
Jannie Kluge er stifter af Kluge & Partners A/S, The Nordic Search Company.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.