Artikel top billede

SAS Institute i Danmark køber ind for kvart milliard

Den danske afdeling af softwarehuset SAS Institute smider en kvart milliard kroner på bordet og køber dets polske og tyske søsterselskaber.

Den danske afdeling af amerikanske SAS Institute køber henholdsvis 94 og 100 procent af kapitalandelene i tidligere polske og tyske søsterselskaber for godt en kvart milliard kroner.

Det fremgår af selskabets seneste årsrapport, der dækker regnskabsåret 2007.

Det er dog kun på papiret, at den danske afdeling bliver et nyt kraftcenter i SAS-koncernen, fortæller marketingsdirektør Lars Sander Matjeka fra SAS Institute.

"Tidligere blev det overskud, de enkelte lande præsterede, i landet, men nu kanaliseres disse penge videre ud i vækstmarkeder. Eksempelvis til Østeuropa,” siger han og betegner manøvren som ren regnskabsteknik.

Europæisk pulje

SAS Institute puljer overskuddene fra alle europæiske lande ét sted. Og så kan andre afdelinger af SAS gå ind og søge om penge til at skabe vækst i deres område.

”Så det er i virkeligheden en europæisk likviditetspulje, SAS skaber” siger Lars Sander Matjeka.

Og netop likviditet havde SAS Institute i Danmark masser af ved udgangen af 2007. Godt en kvart milliard kroner.

Bundlinje forbedret med 400 procent

De seneste millioner blev fyldt i kassen efter et ”meget tilfredsstillende” år 2007 for leverandøren af analytiske applikationer.

I Danmark voksede omsætningen fra 457 millioner kroner til 481 millioner kroner, mens resultatet på bundlinjen røg 400 procent i vejret og landede på 21,4 millioner kroner.

Ifølge Lars Sander Matjeka skyldes en stor del af fremgangen den medvind, som analytiske applikationer - primært Business Intelligence (BI), men også Analytics, Data Warehousing og lignende - har haft på softwaremarkederne de seneste år.

”I vores del af branchen blev 2007 præget af store...fortsættes

... opkøb. Vores resultater demonstrerer, hvorfor dette marked er interessant for de koncerner, der prøver at købe sig til en bid af kagen,” siger Lars Sander Matjeka.

2007 blev præget af konsolidering, da tidligere rendyrkede BI-leverandører blev slugt på stribe af store softwarehuse som Oracle, SAP, IBM og Microsoft.

SAS Institute er endnu ikke blevet en del af konsolideringen, og selskabet har meldt ud, at det ikke frygter at blive tromlet over af de store softwarekoncerner.

I kølvandet på konsolideringen har analytikere og brancheeksperter peget på, at dampen snart vil gå af BI-lokomotivet, men SAS Institute har endnu ikke mærket noget til nedgangen, og selskabets amerikanske topchef, Jim Goodnight, ser i lighed med Lars Sander Matjeka herhjemme ingen mørke skyer i horisonten.

”Vi adskiller os fra os fra mange af de andre BI-leverandører, som primært er specialiserede inden for rapportering. Vi er bredere i vores produktudbud, og kunderne efterspørger ikke mindst analytics og dedikerede brancheløsninger hos os,” siger Jim Goodnigth.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere