Artikel top billede

Tyskere overtager Grækenlands svar på TDC

Tyske Deutsche Telekom vil i løbet af denne uge efter alt at dømme overtage kontrollen med Grækenlands tidligere telemonopol, OTE. Det sker efter heftige bataljer. Fagforbund raser.

Den græske premierminister, Costas Karamanlis, vil i den kommende uge endeligt godkende salget af den græske stats andel i det tidligere telemonopol, OTE.

Køberen er Deutsche Telekom, der skal lægge knap 19 milliarder kroner på bordet for samlet 22,9 procent af aktiekapitalen i selskabet. Deutsche Telekom vil samtidig overtage den daglige drift af det græske selskab.

Når handlen er på plads, vil den være en af de største privatiserings-aftale nogensinde i Grækenland, hvor den borgerlige regering arbejder på netop at forsøge at tiltrække udenlandske investorer i et forsøg på at forbedre den korrupte og in-effektive offentlige sektor.

OTE-chefer i korruptionsskandale

Det understreges blot af, at en række tidligere topchefer i OTE i disse dage skal for retten i en sag om bestikkelse for millioner af euro med forbindelse til den store korruptions-sag, der har ramt tyske Siemens.

Den græske premierminister skal dog fortsat have overtalt de magtfulde fagforbund, inden handlen med Deutsche Telekom kan falde endeligt på plads.

Fagforbundene har tidligere betegnet aftalen som en falliterklæring foretaget af 'nationale forrædere'.

Handlen består af 19,9 procent af aktierne ejet af investerings-selskabet Marfin Investment, samt tre procent ejet af den græske stat.

Deutsche Telekom sigter efter at øge andelen til 30 procent, der vil gøre selskabet til hovedaktionær.

Den græske stat vil efter salget sidde på 25 procent af aktiekapitalen og have plads i bestyrelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere