Artikel top billede

Hiv den åbne leder helt ud af kontoret

Klumme: Ledere skal være det hele og kunne det hele. Og så skal de levere resultater som aldrig før. Det presser dem til at nedprioritere den indre bløde, åbne og værdifulde leder.

Tendensen er klar. Den menneskelige, bløde, imødekommende, åbne og reflekterende leder, der leverer sorte tal på bundlinjen, er hot.

En leder, der leverer resultater, men intet andet, er not.

Men i en tid, da lunten i direktionerne er kortere end den danske sommer og sæderne i lederstillingerne er bygget af gløder, er virkeligheden tit noget andet.

Selv om de fleste ledere udmærket godt ved, at sorte tal også hænger sammen med, hvordan medarbejderne går og har det med deres leder, nedprioriteres de bløde – og dyrebare – værdier. Men det behøver ikke være så svært.

Her er et par stikord til cheferne:
Hovedet op min ven. Kom glad på arbejde. Din udstråling reflekterer virksomhedens tilstand. Om du er muggen, fordi din p-plads er taget, eller fordi de seneste tal ser faretruende ud, er uden betydning i denne sammenhæng.

Dine medarbejdere spotter dine signaler med det samme, og før du har nået at tænde pc'en, er ilden i virksomheden brudt ud. Og den er pokkers svær at slukke.

Derfor: Vær positiv, åben og smilende – men ikke lalleglad – hver morgen. Et 'god morgen' er en fin start.

Excellér. Gå forrest, og lev som du prædiker. Synes du, din virksomhed bør signalere familieværdier, så tag dine børn med på arbejde en gang imellem. Arrangér børnefester for medarbejdernes unger, og kom selv med din flok.

Synes du, din virksomhed er som skabt til web 2.0-verdenen, så få selv oprettet en blog, wiki eller andet i den dur i en fart.

Synes du, din virksomhed skal signalere social ansvarlighed, så drop firhjulstrækkeren og fokusér på bæredygtighed i stedet for. Vær et forbillede og bak op.

Levér opbakning. Lige fra overordnende virksomheds-implementeringer til nye kantineordninger er ledelsesopbakning vigtig. Der går stort set ikke en dag, hvor der ikke er en avisoverskrift, der handler om, at ledelsen skal bakke op om diverse initiativer.

Faktisk bliver manglende ledelsesopbakning ofte brugt som undskyldning for fejlslagne projekter. Men det skal være slut. Ledelsesopbakningen skal være synlig og markant fra start til slut.

Helt lavteknologisk og -praktisk bør lederne have små mærkater på deres skriveborde med navne på de specifikke initiativer, de bakker op.

Hvis man er til den højteknologiske side, kunne man vurdere at bruge elementer fra førnævnte 2.0-verden til at følge op, støtte og være der for initiativtagerne.

Og til sidst...

Tilsæt et drys tilstedeværelse. Og synlighed. Hvor ældgammelt mantraet end er, så er walk-the-floor ikke til at komme udenom. Lederen skal lukke sig selv helt ud af kontoret. Ud og møde menigheden med åbent sind.

I en tid da medarbejderne får deres vigtigste information af deres kollegaer, skal lederen den onde lyne mig også ud og mingle. Ud og opsnuse den vitale information.

Og et ekstra tip til lederen, der allerede har placeret sig i et åbent kontormiljø: Lad være med at forskanse dig i et hjørne. Så er hele din strategi mislykkedes. Sæt dig lige midt i lokalet med åben skærm og indbyd til snak, diskussion og den gode sladder.

Den åbne – nærmest nøgne – leder går godt i spænd med tidens tendenser om åbenhed, social ansvarlighed, samarbejde på tværs og bundlinje. Så før du åbner døren til dit kontor mandag morgen, tjek listen:
Hovedet op, excellér per eksempel, ledelsesopbakning og tilstedeværelse.

Er du helt igennem helt?

Kristian Fischer er managementkonsulent i PA Consultning Group.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere