Artikel top billede

Danskerne: Online-dating er fremtidens mødested

Over halvdelen af den danske online-befolkning tror på, at fremtidens ægteskaber bliver grundlagt på nettet.

Din fremtidige partner møder du sandsynligvis på nettet.

Det er konklusionen på en undersøgelse, som Computerworld har foretaget i samarbejde med analysehuset Userneeds med over 1.000 online-danskere.

På spørgsmålet Hvor sandsynligt tror du det er, at flertallet af ægtefolk i fremtiden vil møde hinanden på nettet? svarer over 50 procent, at det ligger inden for sandsynlighedens grænser.

Otte procent tror det er 'meget sandsynligt', hvorimod 48 procent svarer 'sandsynligt'. Kun fem procent anser det for at være 'meget usandsynligt'.

Computerworld skrev for nylig, at online-flirterier er blevet et populært fænomen i Danmark. Og intet tyder på, at den digitale dating-disciplin er kulmineret endnu.

"Folks forventninger til nettet stiger i takt med, at de bruger det mere og mere. Livet på nettet udelukker jo ikke den fysiske kærlighed," fastslår lektor og netdating-forsker Charlie Breindahl fra Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet.

Når det virker

Undersøgelsen viser, at syv procent af alle danskere i forhold har mødt deres partner på nettet. 41 procent har videreudviklet den digitale romance og stået brud eller gom ved deres eget bryllup med personen fra nettet.

Det mest populære online-mødested er dating-portalerne, hvor flest møder hinanden. Det skete også for Jens Andersen og Helle Høybye for fem år siden.

"Vi mødtes på et dating-site i 2003, og det var lidt grænseoverskridende i starten. Samtidig var det også en rigtig god måde at komme i kontakt med hinanden på," forklarer Jens Andersen.

Helle Høybye fra Kolding forklarer, at hun blev inviteret til en middag hos Jens i Horsens.

"Få måneder efter, flyttede han ind hos mig," fortæller hun.

Parret blev gift i 2004, bor stadig i Kolding og har et fælles barn.

Nettet bliver anderledes med tiden

Over 40 procent af befolkningen tror, at halvdelen af alle ægteskaber om 15 år er startet med, at hjerterne har klikket i takt på nettet.

Men den påstand tror netdating-forskeren Charlie Breindahl dog ikke helt på. Han peger på, at nettet vil være meget mere end et selvstændigt medie om 15 år.

"Måske vil folk rent faktisk mødes via nettet om 15 år, men ikke tænke på det som et selvstændigt medie. Hvis folk i dag starter med at sms'e til hinanden, vil de jo heller ikke sige, at de har mødt hinanden på mobiltelefonen," griner han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere