Artikel top billede

It-Danmark skal være grønnere, mener videnskabsminister Helge Sander (V). (Foto: Torben Klint)

Helge Sander i offensiven for grøn it

Videnskabsminister Helge Sander lancerer i dag en plan for et grønnere it-Danmark. It-branchen hilser planen velkommen.

Videnskabsminister Helge Sander (V) lancerer i dag en plan for et grønnere it-Danmark.

En af verdens store miljøsyndere er it-industrien, hvis produkter sviner både i fremstillingsprocessen, og når de bruges.

Tal fra analysehusene Gartner og IDC viser, at it-branchen udleder mellem to og to en halv procent af al CO2.

Det er lige så meget, som den samlede flyindustri udleder.

Regn forbrug ud på nettet

Til gengæld kan it også være med til at skabe bæredygtige løsninger, der kan forbedre miljøet og være med til at løse problemerne med de globale klimaforandringer .

"Vi har lavet en handlingsplan på otte punkter, hvor vi retter opmærksomheden mod alle. Ikke bare den enkelte borger, men også virksomheder og myndigheder, hvor man let kan få adgang til den information, der er om ens strømforbrug og dermed også hvor meget CO2, man kan spare hver eneste dag," siger Helge Sander til Radioavisen.

Information om individuelt strømforbrug skal private og virksomheder kunne udregne via et værktøj, som Videnskabsministereiet vil gøre tilgængeligt på internettet.

Ministeriet har i øvrigt sat sig som mål at nedsætte sit eget it-elforbrug med 10 procent før FN's klimatopmøde i København i 2009.

It-branchen hilser initiativ velkommen

It-virksomhederne er allerede i gang med grønne løsninger.

IBM har for eksempel en målsætning om at nedbringe strømforbruget i virksomhedens datacentre med 40 procent i løbet af tre år.

Hos pc-producenten Dell har stifter og bestyrelsesformand Michael Dell for nylig annonceret, at virksomheden vil tilbyde verdensomspændende og gratis oparbejdning af alle Dell-produkter.

"Vi deler alle ansvaret for at tage hånd om miljøet, virksomheder som privatpersoner, og it-branchen har et særligt ansvar. Vi skal være villige til at investere i miljørigtig udvikling og produktion. Vi skal kunne tilbyde vores kunder produkter og løsninger, der formår at få teknologi, miljø og ikke mindst økonomi til at gå op i en højere enhed," siger Stig Jørgensen, administrerende direktør for Dells danske afdeling.

Dell har via aftaler med NGO'er (Non-Govermental Organization) formidlet, at der plantes træer, så det indkøbte it-udstyr bliver CO2-neutral.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering