Derfor crasher lufthavne og it-systemer:Microsoft ramt af opdatering til Falcon Sensor

Artikel top billede

TDC's høje priser på fastnet tvinger forbrugerne over på alternativ infrastruktur. Det er godt for konkurrencen, mener John Strand. Foto: Torben Klint

Teleekspert: TDC’s høje priser gavner konkurrencen

Politikerne hjælper ikke længere TDC’s fastnetkunder mod telegigantens prisstigninger. Men høje TDC-priser gavner faktisk konkurrencen, mener teleanalytiker John Strand.

”Det er rigtig godt, at TDC sætter deres fastnetpriser op.

Hvis man vil stimulere konkurrencen på fastnetmarkedet, skulle man faktisk tvinge TDC til at fordoble priserne på fastnet,” lyder det overraskende fra teleanalytiker John Strand, Strand Consult.

Når TDC’s priser stiger, så stiger argumentet for at investere i alternativ infrastruktur.

"Og når der investeres i alternativ infrastruktur, skabes der større konkurrence," mener John Strand.

Ladt i stikken af politikerne

Baggrunden er den, at TDC netop har varslet en stigning på deres kobberbaserede fastnetpriser på otte procent per 1. april i år.

Det har fået blandt andre Jyllands-Posten til at mene, at politikerne har ladt forbrugerne i stikken, og ikke har levet op til det løfte om at holde øje med prisudviklingen hos TDC, som blev givet af videnskabsminister Helge Sander (V) i 2003.

TDC blev privatiseret i 1994, og for at undgå, at telekæmpen skulle udnytte sit de facto telemonopol, besluttede en række partier at regulere priserne på telefoni.

Den regulering blev droppet i 2003 med henvisning til øget konkurrence. Men Helge Sander lovede at holde et vågent øje med prisudviklingen.

Siden da har TDC skruet op for priserne, senest med den varslede otte procents stigning til april.

TDC sidder stadig tungt

Ifølge John Strand skal forbrugerne ikke frygte TDC’s prispolitik, for i det store billede er højere priser godt for konkurrencen på telemarkedet.

”Historisk set valgte IT- og Telestyrelsen i 1994 at lave slutbrugerprisregulering. Det betød, at konkurrenter, som skulle købe trafik på TDC’s net, blev ramt hårdere end TDC, hver gang der kom prisreduktioner.
Fortsættes...

70 procent af fastnetbrugerne

Fra 1998 til 2003 faldt TDC’s fastnetpriser i gennemsnit 25 procent, skriver Jyllands-Posten i dag.

”Der var ikke andre, der fik fat i fastnettelefonien, og derfor sidder TDC stadig så tungt på fastnetmarkedet," siger John Strand.

Ifølge Jyllands-Posten og teleanalytiker Torben Rune, Netplan, har TDC syv ud af 10 fastnetbrugere som kunder.

Når TDC hæver priserne, så stiger argumentet for at flytte sin trafik fra fastnet til mobil, eller fra TDC’s net over til alternativ infrastruktur, som for eksempel til de fibernet, som elselskaberne lægger ned.

"Hvis man fra politisk side ville tvinge TDC’s priser ned, så tvinger man jo også alle dem, der tilbyder telefoni via alternative telenet, som fiber, coax (kabel-tv, red.) mobilnet osv., til at sætte deres priser ned,” siger John Strand.

Vil Sander leve op til sit løfte?

John Strand mener bestemt, at både IT- og Telestyrelsen og flere politiske ordførere er klar over, at tingene hænger sådan sammen.

”Men det er svært for en politiker at overbevise hr. og fru Hansen om, at højere priser på deres fastnettelefon er godt for konkurrencen,” siger John Strand.

En politiker, som i hvert fald ikke ser TDC-priserne i samme optik som teleanalytikeren, er Enhedslistens medieordfører, Per Clausen.

Han har i Folketinget netop stillet dette spørgsmål til Helge Sander:

"Vil ministeren leve op til sit løfte fra maj 2003 og gribe ind over for prisudviklingen inden for fastnettelefoni efter at priserne på et abonnement hos TDC er steget fra 1.428 kroner i 2004 til 1.608 kroner, og det er annonceret, at minuttaksten pr. 1. april i år sættes op med otte pct.?"

Ministeren har endnu ikke svaret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere