Artikel top billede

Den menneskelige robot Kansei, der betyder følelser på japansk, udtrykker frygt ved synet af ordet 'bombe'. Foto: Yuriko Nakao/Reuters/Scanpix

Japanske robotter har menneskelige følelser

Robotter skal lære at gebærde sig blandt mennesker, hvis de skal bruges til at servicere mennesker. Det er filosofien i Japan, hvor der bliver forsket intenst i menneskelignende maskiner.

Robotter har længe været brugt som aflastning på fabrikker og som erstatning for rengøringspersonalet. Men nu skal de ikke kun udføre manuelt arbejde. De skal leve iblandt os.

Det mener japanske forskere, som, udover at forme robotterne som mennesker, er begyndt at programmere robotter til at give udtryk for følelser. Følelserne er baseret på en database, hvor ord som 'bombe' eller 'krig' får robotten til at se bange ud, mens 'kærlighed' derimod gør, at robot-læberne smiler.

Det skriver USA Today.

"For at leve blandt mennesker skal en robot kunne håndtere komplekse sociale opgaver. Robotter skal derfor lære at håndtere følelser for at forstå dem og i sidste ende føle dem," forklarer Junichi Takeno fra Meiji Universitet til USA Today.

Han forklarer dog, at der meget lang vej fra at programmere følelser i en robot, til den rent faktisk kan føle dem. I det første forsøg på universitetet er der da også kun seks basale følelser, vrede, frygt, sorg, glæde, overraskelse og afsky, som robotterne skal håndtere.

Eksperimenterne udføres på robotter iført gummimasker, der skal gøre ansigtsudtrykkene mere livagtige.

Velkomst-ceremonier til robotten

Flere steder i Japan er der dog klare tegn på, at befolkningen er rede til at tage imod robotterne som artsfæller.

På nogle fabrikker er det eksempelvis kutyme at hilse en robot velkommen på den første arbejdsdag - med ceremonier fra den oprindelige japanske religion, Shinto. Og flere steder er der robotter bag receptionsskranken.

Og regeringen regner med, at robot-feberen vil rase så hårdt, at industrien vil eksplodere med en omsætning på 27 milliarder kroner i 2006 til 135 milliarder kroner i 2010 – og 364 milliarder i 2025.

De menneskelignede robotter forventes især at skulle indtage job i hjemmeplejen, hvor der i lighed med eksempelvis Danmark vil komme flere ældre end i dag.
Fortsættes...

Danmark følger med

I Danmark er forskere også i gang med at teste menneskelignende robotter.

"Drømmen om at være i stand til at skabe alt, er jo barndommens og forskningens forbandelse," griner institutleder Erik Granum fra Center for Robotforskning ved Aalborg Universitet.

Robot i indkøbscenter

Danske robotforskere har blandt andet testet en såkaldt santa-bot i Aalborg Centeret. Ved hjælp af en laser-scanner opdagede den menneskeben i bevægelse og fulgte efter dem og tog kontakt til dem med et smilende ansigt og en julesang.

Hvis folk gik hen mod den eller bare gik videre, skulle robotten trække sig tilbage og søge efter nye mennesker.

"Formålet med forsøget var at undersøge, hvordan en robot gebærder sig i en menneskemasse. Det kan jo bruges i flere servicefag, hvor plejehjemssektoren er et oplagt sted. Men hvis folk ikke ønsker kontakt med robotten skal den være i stand til at trække sig fra interaktionen," forklarer lektor Hans Jørgen Andersen fra Center fra Robotforskning i Aalborg.

Vi taler med robotterne på nettet

På nettet har vi i flere år kunnet tale med chat-robotter – eller chatterbots – hvor den computerskabte psykolog Eliza er den klassiske model.

Men chatterbots kan også bruges i et mere kommercielt øjemed.

"Mange virksomheder undersøger jo, hvordan de kan spare penge på kundeservice og samtidigt have en personlig betjening. Der begynder chat-robotter at blive rigtig interessante," slutter Erik Granum.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere