Artikel top billede

Sun udfordrer IBM med ny supercomputer

En ny supercomputer fra Sun med en peak performance på 500 teraflops skal tage kampen op med IBM's herredømme over supercomputere.

I lang tid har Sun ikke været med helt fremme i kampen om at kunne levere en rigtig supercomputer.

Men det vil selskabet ændre på med Constellation System, skriver news.com.

Den nye supercomputer har nemlig, ifølge Sun, en peak performance på hele 500 teraflops, eller 500 billioner kalkulationer i sekundet.

Den første Constellation står i The Texas Advanced Computing Center (TACC) på University of Texas.

Det amerikanske universitet har således en noget større supercomputer sammenlignet med danske universiteter, hvor den største peak performance for en supercomputer ligger på 15,8 teraflops.

Indhenter IBM

Med den nye supercomputers 500 teraflops haler Sun samtidig ind på IBM, der med sin supercomputer, BlueGene/L System, indtager førstepladsen på den seneste liste over supercomputere.

Nøglen i Sun's Constellation er en ny, special-udviklet switch, der er et stykke hardware, som leder trafikken mellem servere, hukommelse og datadiske. Sun's switch med kodenavnet Magnum har således hele 3.456 porte, hvilket er mere end normalt, og det er med til at frigøre datastier.

Det er en fordel, når den store computer, der fylder lige så meget som et mellemstort konferencelokale, indeholder 82 af Sun's bladeservere og i øvrigt har plads til to petabyte data.

Ikke klar til tiden

Ifølge top500.org sidder der processorer fra Intel i over 70 procent af de 500 største supercomputere, men i Constellation er det AMD's nye Barcelona-chip, der arbejder på højtryk.

Supercomputeren skulle have været lanceret i efteråret sidste år, men er først blevet klar nu

Det skyldes blandt andet, at AMD ikke blev færdig med Barcelona-chippen til tiden, ligesom Sun selv havde problemer med at producere den nye Magnum-switch i tide.

Samlet set står IBM bag 46 procent eller 234 af supercomputerne på top500-listen, mens en anden rival, Hewlett-Packard, har 166, hvilket svarer til 33 procent, af de 500 største supercomputere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere