Artikel top billede

Apples iPhone er en guldgrube for Google

Søgegianten Google oplever store vækstrater på søgninger via Apple's iPhone. Hvis udviklingen fortsætter, kan mobilsøgninger overgå søgninger på nettet inden for en årrække.

Googles søgemaskine bliver brugt 50 gange mere på Apples iPhone end på andre mobiltelefoner.

Det får Google til at tro på, at der kan genereres stor omsætning på det mobile internet.

"Vi troede, det var en fejl, så vi fik det checket igen," siger Vic Gundotra, Googles ansvarlige for mobilenhed til Financial Times.

Hvis tendensen fortsætter og andre mobilproducenter følger i Apples fodspor og gør internetadgang på mobilen let tilgængelig, forventer Google således, at antallet af søgninger på mobilen vil overstige antallet af søgninger på nettet "inden for en årrække".

Allerede nu går det dog langt "bedre end forventet", både hvad angår brug og indtægter fra reklamer på mobilen, fortæller Vic Gundotra til Financial Times på Mobile World Congress i Barcelona.

Samme tendens hos teleselskaberne

Samme billede ses hos to af de teleselskaber, der sælger iPhone.

Hos amerikanske AT&T, der har eksklusiv-retten til at sælge iPhone i USA, er gennemsnitsomsætningen per bruger af iPhone nemlig næsten det dobbelte af gennemsnittet, fordi iPhone-brugerne køber større datapakker oveni den traditionelle telefoni.

Og også i England, hvor O2 sidder på salget af iPhone, forventer man, at den større brug af mobilt internet vil skabe grobund for et stort reklamemarked på mobilen.

Alle telefoner skal være en Google-telefon

Tidligere på ugen kom det frem, at Google har mistet en kontrakt med tyske T-Mobile til Yahoo om at levere søgninger på T-Mobiles mobile internetside.

Men det kommer ifølge Vic Gundotra ikke til at koste Google det store, fordi den slags kontrakter bliver mindre vigtige.

"Verden forandrer sig. Brugerne vil have et internet uden plankeværk. De ved godt, hvordan man skal skrive google.com. For to år siden spillede operatørerne måske en rolle som gatekeeper, men det gør de ikke længere," siger Vic Gundotra.

Samtidig afviser han over for Financial Times, at det er sandsynligt, at Google selv udvikler en mobiltelefon.

"Vi vil have alle telefoner til at være en Google-telefon," siger Vic Gundotra og peger på, at den bedste måde at opfylde det ønske er at få Google's styresystem, Android, ud på så mange mobiler som muligt.

Foreløbig har søgegiganten aftaler med 34 producenter af mobiltelefoner og software samt operatører.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere