Artikel top billede

Kampen om fremtidens trådløse teknologi i gang

Fronterne trækkes op i kampen om fremtidens 4G. WiMax og LTE bakkes hver især op af internationale sværvægtere i it- og telebranchen.

Fronterne er trukket op i kampen om fremtidens trådløse teknologi.

Det ses blandt andet bag scenerne på denne uges Mobile World Congress i Barcelona, hvor støtterne bag de to konkurrerende teknologier, WiMax og LTE (Long Term Evolution), forsøger at finde opbakning.

Skønt eksperterne ikke er i tvivl om, at fremtiden er trådløs, er der delte meninger om, hvilken teknologi der skal satses på.

LTE eller WiMax

Den amerikanske televirksomhed AT&T har for nylig valgt at satse på LTE.

Det samme har Verizon Wireless, der er et joint venture mellem Verizon Communications og britiske Vodafone.

China Mobile forventes at gøre det samme. Og derudover støttes standarden af en række ledende teleudstyrsproducenter og FN-organet International Telecommunications Union (ITU).

Bag WiMax står Intel, Motorola og Samsung. Amerikanske Sprint Nextel og japanske KDDI har også sluttet sig til WiMax. ITU bakker også op om denne standard.

En tredje standard med knap så prominente støtter er UMB (Ultra Mobile Broadband), der har støtte fra blandt andet den amerikanske mobilchipproducent Qualcomm.

Fordel til WiMax

Skønt LTE har støtte fra en lang række virksomheder i telesektoren, kan WiMax-standarden med sine mange støtter i computerbranchen give kamp til stregen.

En af fordelene ved WiMax-teknologien er, at den er klar til udrulning, hvorimod LTE sandsynligvis ikke er klar før slutningen af 2009.

Der er således allerede omkring 300 test eller deciderede udrulninger af WiMax.

Samtidig har Intel planer om at indbygge WiMax i sine kommende chips.

Sammensmeltning af teknologierne?

Men måske er rivaliseringen helt ligegyldig.

LTE og WiMax er nemlig to teknologier, der minder meget om hinanden.

Motorolas vicepræsident for mobility siger således til Financial Times, at 80 procent af teknologien i LTE og WiMax er den samme.

Derfor kunne løsningen være en sammensmeltning af de to teknologier, hvilket de forskellige operatører, ifølge Financial Times, vil bifalde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere