Artikel top billede

Pengene er begyndt at sive ud af it-branchen

De samlede investeringer i it verden over vil stige langt mindre i 2008 sammenlignet med sidste år.

Frygten for en mulig recession i USA får lysten til at investere i it til at falde drastisk.

Det viser en ny analyse fra Forrester Research.

Analysehuset forudser således, at de samlede globale investeringer i it-produkter og tjenester blot vil stige med seks procent i 2008.

Det er markant mindre end den 12 procent store stigning sidste år, skriver Financial Times.

For blot to måneder forventede Forrester Research, at it-investeringerne ville stige med ni procent i år, men en række dårlige tal for den amerikanske økonomi ændrer billedet.

Laveste vækst siden 2002

USA har blandt andet haft den laveste stigning i bruttonationalproduktet (BNP) siden 2002.

I sidste kvartal af 2007 steg den amerikanske økonomi således med blot 0,6 procent. Samtidig oplever USA et fald beskæftigelsen. Og derudover er udsigterne for det amerikanske boligmarked og forbrugernes købelyst heller ikke gode.

Disse faktorer tilsammen er med til at drive investeringerne i it ned, mener Forrester Research.

"Historisk set har der altid været en meget stærk korrelation mellem den økonomiske udvikling og it-investeringerne," siger forfatter til rapporten fra Forrester Research, Andrew Barthels, til Financial Times.

Forrester-analytikeren mener dog ikke, at teknologisektoren bliver lige så hårdt ramt som i 2001, hvor der var deciderede fald i it-investeringerne.

"Teknologisektoren vil stadig stige marginalt mere end den overordnede økonomi," siger Andrew Barthels.

Rammer forskelligt

Faldet i it-investeringerne vil dog ikke ramme alle verdensdele lige hårdt.

I USA, hvor en tredjedel af de globale investeringer i it ligger, vil it-investeringerne stige med forventede 2,8 procent mod 6,2 procent sidste år.

I Asien vil stigningen blive på ni procent mod sidste års stigning på 15 procent.

It-investeringerne i Europa vil til sammenligning vokse med fem procent i forhold til sidste års stigning på 15 procent.

De hårdest ramte sektorer bliver computere og kommunikationsudstyr, hvor software- og servicesektoren vil klare sig bedst.

Forresters analyse viser dermed samme billede som nogle af de store teknologiselskabers seneste regnskaber, hvor blandt andet Cisco, Alcatel-Lucent og Infineon er presset på væksten, mens for eksempel IBM og Microsoft klarer sig fornuftigt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere