Artikel top billede

Videnskabsminister Helge Sander bliver opfordret til at sikre den nye it-sikkerhedskomité reel uafhængighed, eget sekretariat og de rette kompetencer. (Foto: Torben Klint)

Sanders it-komité møder skepsis

It-sikkerhedseksperter er bekymret for, om den nye it-sikkerhedskomité reelt bliver uafhængig, får tilført nok ressourcer og får eget sekretariat.

Bliver den kommende it-sikkerhedskomité reelt uafhængigt, hvor mange midler får den tilført, og får den eget sekretariat.

Det er de bekymringer, it-sikkerhedseksperter fortsat nærer efter Helge Sanders interne notat til en ny sikkerhedskonstruktion, er sluppet ud.

"Det er givetvis en smart konstruktion set igennem Helge Sanders optik," siger direktør Peter Kruse fra CSIS.

Selv om Peter Kruse ikke har set det endelige oplæg, frygter han for uafhængigheden.

"Det ser ikke ud til, at man i denne konstellation slipper for 'ministerens favntag'. Snarere tværtimod," siger han.

At Helge Sander egenhændigt udpeger en komité vil næppe gøre arbejdet mere uafhængigt end de tidligere forsøg, forklarer han.

"Gruppen snævres reelt ind og kan frygtes at lukke sig om sig selv med en topstyring præget af politiske vinde," siger Peter Kruse.

Bredde i kompetencer

En anden svaghed i en sådan konstellation kan blive bredden af kompetencer, forklarer Peter Kruse.

"En komité bør bestå af ledere, der arbejder med it-sikkerhedsstyring i det daglige, kombineret med tekniske eksperter fra forskellige felter, som har fingrende i suppen," siger Peter Kruse.

Denne opfordring til ministeren om en bredt sammensat komité følges af en anden opfordring fra Dansk Industri.

Husk sekretariat

IT-Sikkerhedskonsulent Henning Mortensen fra Dansk Industri roser først og fremmest ministeren for at være på vej med et udspil.

"Det er netop vigtigt, at komiteen bliver et bredt sammensat officielt organ, der kan indgå direkte i den politiske proces, og som samler alle de gode men selvbestaltede kræfter, der arbejder for at forbedre dansk sikkerhed," siger han.

Men udspillet er en første version, og der skal således forhandles om det endelige indhold, forklarer han.

"Hvis komiteen får et stærkt sekretariat, som virkelig kan løfte de opgaver, komiteen vælger at beskæftige sig med, og hvis komiteen også beskæftiger sig med og udtaler sig om alle de sikkerhedsissues, der ligger uden for videnskabsministeriets eget ressortområde - for eksempel EPJ, privacy og digital forvaltning i bred forstand - så har videnskabsministeren taget et super godt initiativ," siger Henning Mortensen.

"Men hvis vi ikke får disse dele med i visionerne for en ny komité, får det nye organ ikke den slagkraft, der skal til for virkelig at forbedre sikkerheden i Danmark, og så er vi lige vidt," siger han

Derfor appelerer Dansk Industri til såvel videnskabsministeren som it-ordførerne om at give den nye komité den styrke, der skal til med sekretariat og ret til at vejlede hele det danske samfund.

HK bakker op

Fagforbundet HK var medlem af det tidligere IT-sikkerhedspanel, og mener, at et samarbejde om IT-sikkerheden er afgørende.

Men samtidig slår man fast, at det gamle panel ikke fungerede optimalt og at en eventuel ny komite skal være på andre betingelser.

"Det er afgørende, at man også afsætter ressourcerne til et egentligt sikkerhedsråd. IT-sikkerhedspanelet fungerede ikke efter hensigten, og det var i høj grad på grund af manglende politisk opbakning, ingen penge til at undersøge problemstillinger og intet sekretariat," siger it-konsulent i HK/Privat, Leif Limkilde Bloch.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere