Nokia til de skriveglade

Nokia har udviklet en mobiltelefon til dem, der har meget på hjerte og gerne vil skrive det ned. 6800 har et stort, dansk tastatur, som kan foldes ud med et fast tag. Herefter kan der skrives SMS'er, e-mails eller opdateres kalender uden problemer.

Godt tastatur

Med en bølge af nye niche-mobiltelefoner er det slut med bare at dele markedet op i ungdomstelefoner og erhvervstelefoner.

Nogle modeller er små og smarte til cafélivet, nogle har kamera, andre MP3-afspiller, og Nokia har nu lanceret en mobiltelefon specielt til dem, der har en masse på hjerte, som skal udtrykkes skriftligt.

Nokia 6800 er udstyret med et stort tastatur (med danske bogstaver), som gør det til en leg at skrive lange beskeder eller e-mails.

Det er i hvert fald den første mobiltelefon, der har gjort begrænsningen på 160 tegn per SMS-besked til et problem for undertegnede.

Det store tastatur er nemt og intuitivt at bruge. Skal man skrive en ganske kort tekst, trækker man blot med et fast greb nummertastaturet op og drejer det hen over den kvadratiske farveskærm.

Når man har foldet det store tastatur ud, drejer skærmbilledet 90 grader, så det passer med tasterne. Funktionstasterne under skærmen bliver også "drejet", så tænd/sluk-knappen over skærmen pludselig fungerer til at vælge funktioner med i menuerne.

Sådan ser Nokia 6800 ud, når tastaturet er foldet ud.

Har man normalt slået T9-ordbogen til, der hjælper med at skrive beskeder hurtigt med nummertasterne, så bliver den nu slået fra.

Og selvom mange efterhånden har udviklet et højt skrivetempo ved hjælp af nummertastatur og de intelligente ordbøger, så er det betydeligt nemmere at have at gøre med et rigtigt tastatur.

Nu kommer der aldrig forskellige valgmuligheder frem, man skal bladre sig igennem, for at finde det rette ord. Og aldrig sker det, at ordbogen slet ikke kender det ord, man gerne vil udtrykke, så det skal terpes på gammeldags vis med flere tryk på hver tast - bogstav for bogstav.

Det tager naturligvis tid at vænne sig til det store tastatur, som dog ligger godt i hånden og er behageligt at trykke på.

En ulempe kan være, at tastaturet ikke er belyst, og med de mange taster er det derfor svært at ramme rigtigt efter mørkets frembrud.

Data og radio

Når tastaturet er klappet sammen igen, ligner Nokia 6800 bare en lidt kluntet mobiltelefon. Med sine 122 gram er den ingen letvægter, men det kan brugeren, der er glad for det store tastatur, sagtens leve med.

Nummertasterne yder desværre en del modstand, så det kan være svært at mærke, om de er trykket langt nok ned. Skal man taste mere end et telefonnummer, er det irriterende.

6800 er desuden udstyret med et joystick, der kan bevæges i fire retninger og primært bruges til at bladre i menuer med. Joysticket kan ikke trykkes ned, så man kan ikke godkende et valg. Da skal man bruge en funktionstast under skærmen. Det er lidt upraktisk, men må betegnes som et mindre problem.

Mobiltelefonen i øvrigt minder meget om Nokias modeller til erhvervsmarkedet med POP3/IMAP e-mail-klient, kalender og synkronisering. Den kan naturligvis bruge forbrugsafregnet GPRS-data og minutafregnet HSCSD-data og håndtere MMS-multimediebeskeder.

Derudover har telefonen en FM-radio. Kamera kan købes særskilt og hæftes på telefonen. Nokia 6800 har ikke Bluetooth til eksempelvis trådløs forbindelse til et hovedsæt - man må nøjes med en infrarød port eller et kabel, hvis der skal overføres data lokalt.

Generelt er Nokia 6800 en positiv oplevelse. Målgruppen er der ingen tvivl om - man skal have noget på hjerte og have lyst til at skrive det ned. Den opgave løser telefonen rigtig godt.

Nokia 6800 er set til omkring 3.900 kroner uden tilskud fra mobilselskaberne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere