Computerworld News Service:
Med fredag morgens bekendtgørelse om, at JetBlue går sammen med Research in Motion og Yahoo om at give flypassagerer adgang til gratis email under flyvning, har indtil videre mindst fire flyselskaber planer om at eksperimentere med bredbåndsforbindelse i luften.
I det følgende overblik over muligheden for at komme på nettet, mens man flyver, ser vi på, hvad forskellige flyselskaber vil kunne tilbyde deres kunder i fremtiden, hvilke firmaer, der udvikler deres netværk, og hvornår vi kan forvente at få fuld webforbindelse på de lange flystrækninger.
American Airlines
Hvad kan de tilbyde: Landsdækkende internetadgang fra kyst til kyst via bredbånd. American Airlines kunder vil kunne koble sig på nettet under flyvning med ethvert apparat,der har 802.11a/b/g Wi-Fi- kapacitet.
Hvornår vil det blive tilbudt: American Airlines begyndte på afprøvning af Wi-Fi-muligheder på sine Boing 767 og Boing 200 i august. Målet er tilbyde bredbånd til alle passagerer i 2008.
Hvem arbejder på netværket: Aircell, en global teleudbyder, der har til huse i Itasca, Illinois. Sidste år vandt Aircell og deres koncernsselskab, auktionsselskabet AC BidCo retten til at udnytte 3-MHz på 800-MHz-spektret til Wi-Fi-forbindelse til flyselskaber. Aircell afprøvede WLAN-muligheder første gang i 2005.
Alaska Airlines
Hvad kan de tilbyde: En satellitbaseret 802.11b/g Wi-Fi-forbindelse til en hvilken som helst bærbar, mobiltelefon og PDA.
Disse apparater vil have adgang til både email og VPN (Virtual Private Network) og underholdning. Systemet vil under flyvning være forbundet til en satellit gennem en antenne placeret ovenpå flyet.
Hvornår bliver det tilbudt: Flyselskabet afprøver stadig Wi-Fi-forbindelsen på deres Boing 737-fly. Firmaet forventer at have Wi-Fi-forbindelser på alle 144 fly installeret og i gang i foråret 2008.
Hvem arbejder på netværket: Row 44, et teleselskab baseret i Californiens Westlake Village, som hævder at kunne tilbyde downlink hastigheder på 81 Mbps og uplink-hastigheder på 1.6 Mbps.
Fordi Row 44 benytter satellitteknologi vil det derfor ikke være begrænset af internationale grænser, og deres tjeneste vil være tilgængelig for fly over hele det Nordamerikanske kontinent. Udover dets Wi-Fi-forbindelsestjeneste, planlægger Row 44 at tilbyde underholdningstjenester, fx mere end 100 kanalers direkte fjernsyn.
Virgin America
Hvad tilbyder de: Luft til jord- internetbredbåndsforbindelse til 802.11a/b/g Wi-Fi-baserede apparater.
Desuden vil firmaets Red Inflight Entertainment netværk tillade kunderne at bruge en bred vifte af instant messaging-tjenester placeret i flysæderne, bl.a. MSN messenger, Google talk, Yahoo! messenger, Skype og AIM.
Hvornår vil det blive tilbudt: Virgin America bekendtgjorde deres bredbåndstjenesteplan til flypassagerer i september, og firmaet håber at have alle deres fly tilkoblet ”engang i 2008.”
Hvem arbejder på netværket: Virgin America vil blive det næststørste amerikanske flyselskab, der hyrer Aircell til at lave deres netværk til brug under flyvning.
JetBlue
Hvad tilbyder de: I øjeblikket tester flyselskabet en tjeneste, der tilbyder passagererne gratis email og instant messaging-tjenester på et af deres Airbus A320-fly med start fra d. 11. december.
Da tiltaget er baseret på et samarbejde imellem JetBlue, Yahoo! og Research in Motion, vil passagerer med Yahoo! emailkonti og Blackberrybrugere kunne få adgang til deres emailkonto.
Blackberrybrugere vil dog skulle kobles til netværket via Wi-Fi, fordi FCC (Federal Communications Commission) ikke tillader mobilopkald på fly.
Hvornår vil det kunne tilbydes: Hvis prøveperioden går godt, forventes JetBlue at påbegynde arbejdet med at tilbyde deres kunder fuld internetadgang via Wi-Fi på et tidspunkt i løbet af næste år.
Oversat af Alex Zichau Hertz