Artikel top billede

Kriseramte Danionics tynget af elendigt salg

Den danske batteriproducent Danionics har stadig ikke fået gang i salget af batterier, viser virksomhedens regnskabsmeddelelse for tredje kvartal. Næste år venter virksomheden dog et nulresultat.

Endnu en skuffelse.

Sådan kan Danionics regnskabsmeddelelse for tredje kvartal bedst betegnes.

Selskabet skriver således i regnskabsmeddelelsen, at 'det mest skuffende i det forløbne kvartal var Joint-Venturets salg'.

Danionics og partneren GP Batteries ejer hver halvdelen af joint-venture-selskabet Danionics Asia, der producerer og sælger batterier.

"Vi har måttet konstatere, at det går lidt langsommere med salget, end vi havde håbet og troet på i virkeligheden.

Det skyldes blandt andet, at de virksomheder, vi samarbejder med, typisk er store virksomheder, hvor beslutningsprocessen ikke er lige så hurtig som i mindre og mellemstore virksomheder," forklarer administrerende direktør for Danionics Henning O. Jensen.

Fremgang i kundebasen

På trods af, at salget ikke er gået som forventet i årets tre første måneder, er det alligevel lykkedes at få tre nye kunder, så selskabet i dag er oppe på 11 kunder sammenlagt.

"De tre ordrer, vi har fået i løbet i løbet af året, er små kunder. Derfor har de ikke tilført væsentlig omsætning," siger Henning O. Jensen, der dog er fortrøstningsfuld med hensyn til fremtiden.

"Jeg kan ikke sige noget om, hvornår vi får et egentligt gennembrud på salgsfronten. Men vi forhandler i øjeblikket med en håndfuld af nogle af verdens største virksomheder, og de er meget omhyggelige i deres proces, så det tager tid," siger Henning O. Jensen.

Frygter ikke konkurs

I årets tre første kvartaler har Danionics haft et underskud på to millioner kroner.

For hele året forventer Danionics et underskud på to til tre millioner kroner før indregning af virksomhedens andel af årets resultat i Danionics Asia, der dog ikke forventes at bidrage positivt til det samlede resultat.

Egenkapitalen er på 56 millioner kroner mod tre millioner kroner i tredje kvartal sidste år. Den store stigning skyldes den aktieemission, som selskabet udførte i december 2006.


Danionics har ligeledes tilført joint venture-selskabet ekstra kapital i form af 2,7 millioner kroner i løbet af året. Et tilsvarende beløb vil blive tilført i starten 2008.

Derfor frygter Henning O. Jensen ikke, at virksomheden skal løbe tør for penge.

"De beløb, vi har tilført og planlægger at tilføre joint venture-selskabet, er jo ikke nogen voldsomme kapitalbehov. Vi har sikret, at virksomheden kører på et fornuftigt niveau med de ordrer, vi har. Samtidig kan vi dog lynhurtigt gearer op, når ordrerne begynder at komme, så med hensyn til kapital er vi fortrøstningsfulde," udtaler Henning O. Jensen.

Break even i 2008

"Vi når break even næste år, hvis de spændende projekter, vi har gang i, begynder at kaste ordrer af sig. Og i 2009 forventer vi at begynde at tjene penge," siger direktøren.

Det vil kræve et salg på mellem 400.000 og 500.000 batterier om måneden for, at virksomheden kan nå målet om ikke at tabe penge næste år.

Det mål er virksomheden dog endnu ikke i nærheden af, men Henning O. Jensen venter sig meget af virksomhedens kontakter til en håndfuld store, potentielle kunder, samt at virksomheden gennemsnitligt afgiver 20-30 tilbud og leverer 10-15 prøveserier om måneden til potentielle kunder.

Virksomheden har i øvrigt, ligesom stort set alle andre danske it-virksomheder, været berørt af den seneste tids uro på aktiemarkedet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere