Danske it-forbund strides om optagelse i fint selskab

HK stemte imod optagelse af Prosa i den internationale fagforeningsorganisation UNI. "Ikke klar til det gode selskab," lyder det HK.

Den danske fagforening HK stemte imod optagelse af it-fagforeningen Prosa i den internationale fagforeningsorganisation UNI.

"Man skal tvinges til at løse konflikterne, før man kan optages i det gode selskab." siger formand for HK Privat, Karin Retvig, der samtidig er præsident for den europæiske funktionærsammenslutning, UNIs afdeling for medarbejdere indenfor industri, service og IT.

Hun forklarer, at hun ikke selv afgav stemmen imod Prosa. Det gjorde formand for HK Handel, Jørgen Hoppe, der sidder i UNIs verdenskomite.

"Vi har nogle arbejdsretssager mod hinanden, så derfor har vi nogle konflikter." uddyber hun uoverensstemmelsen med Prosa.

Men stemmen fra HK imod Prosa blev ikke udslagsgivende i sidste ende og Prosa blev medlem af UNI, der alene i Europa har over syv millioner medlemmer.

Indbød til samarbejde

Kort efter optagelsen udsendte HK en pressemeddelelse, hvor forbundet opfordrede til samarbejde mellem de øvrige danske fagforeninger, der har medlemmer hos IBM - herunder til Prosa.

"Hvis vi står sammen som fagbevægelse, kan vi skabe et meget stærkt fagligt netværk på IBM," sagde faglig chef i HK Privat, Carlo Søndergaard.

Karin Retvig afviser, at den udmelding skulle stå i kontrast til HKs optræden internationalt.

"Det hænger meget godt sammen. Vi har nogle uafklarede konflikter på nogle arbejdspladser, som er nogle konkrete konflikter, men dermed jo ikke sagt at vi ikke skal prøve at se, om vi ikke kan nærme os hinanden hele tiden." siger Karin Retvig.

Hun understreger, at de to fagforeninger kan tale sammen, og der er tilmed nogle områder, hvor de to forbund arbejder rigtig godt og tæt sammen.

"Det er jo ikke sådan, at vi spytter efter hinanden, " siger hun.

"Men det er sådan, at optagelse i det internationale fællesskab. Det betinger, at man ikke har nogle konflikter, altså at de organisationer, der er i fællesskabet ikke har nogle konflikter med hinanden." siger hun.

Og derfor er det en naturlig ting for HK, at man siger, at Prosa ikke kan optages, før de konflikter er løst, forklarer hun.

"Det er en helt naturlig måde og reagere på. Man skal tvinges til at løse konflikterne før man kan optages i det gode selskab." siger hun.

Påvirker ikke medlemmer

Karin Retvig understreger, at striden ikke påvirker det daglige arbejde.

"At vi på overordnet plan har nogle konflikter med hinanden, det skulle nødig give nogle skrammer ned i gennem systemet og ødelægger noget ude på den enkelte arbejdsplads." siger hun.

"For os er det vigtigt, at tingene at fungerer på en ordentlig og hensigtsmæssig måde ude på arbejdspladserne. Folk derude skal ikke lide under, at der er nogle overordnede organisatoriske gnidninger." siger hun.

De to fagforbund ligger i forhandlinger om, hvordan de organisatoriske rammer skal være for de ansatte hos IBM – her udløber en overenskomst til april næste år.

HK organiserer 17.000 it-professionelle, mens Prosa har 13.000 medlemmer, ifølge de to fagforbunds hjemmesider.

Prosa har ikke ønsket at medvirke i denne artikel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere