Kun PBS-TDC-alliance byder på ny digital signatur

PBS og TDC går sammen om den digitale signatur. IT- og Telestyrelsen har kun fået bud fra én leverandør til den næste generation af signaturen.

Alt peger nu i retning af, at TDC og PBS' fælles selskab, Selskabet af 24. august, får lov til at lave næste generation af den digitale signatur.

Det skyldes, at IT- og Telestyrelsen kun havde modtaget ét bud på opgaven, da fristen udløb i fredags.

Nu går udbuddet ind i næste fase, hvor styrelsen skal kontrollere tilbuddet og begynde at forhandle med leverandøren.

Palle H. Sørensen forklarer, at det allerede var tydeligt, at der ikke ville være mange om buddet, da de forskellige konsortier blev prækvalificerede til at deltage.

På det tidspunkt var der fire leverandører , som blev prækvalificeret, men TDC og PBS deltog både hver for sig og sammen. Det fjerde konsortium, som EDB-Gruppen stod i spidsen for, har altså trukket sig.

Lille marked

Grunden til den begrænsede interesse, skal ifølge Palle H. Sørensen findes i, at det danske marked i denne sammenhæng ikke er så stort.

"Det her marked er ret begrænset. I USA har man for nogle år siden lavet en vurdering af det, som viste at der skulle være et kundeunderlag på cirka ti millioner, hvis man skal kunne tjene penge på de basale ydelser," siger Palle H. Sørensen.

I Danmark er det derfor nødvendigt for firmaerne at tjene på tillægsydelser. Den åbne infrastruktur gør, at andre leverandører også kan levere ydelser til markedet.

Ind til videre holder parterne alle detaljer om buddet hemmelige. Først når forhandlingerne er på plads, kan IT- og Telestyrelsen melde ud, hvordan den nye signatur bliver.

"Vores plan er en kontrakt i hus i juli næste år. Vi skal igennem nogle dialogrunder, og vi arbejder ikke i den forbindelse med ultimative deadlines," siger Palle H. Sørensen, som ikke på nuværende tidspunkt vil vurdere. om udbuddet kan gå hurtigere, når kun et konsortium har budt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere