Derfor crasher lufthavne og it-systemer:Opdatering fra Crowdstrike har ramt Microsofts systemer i hele verden

Artikel top billede

Gartner-analytiker Peter Kjeldsen vurderer, at internettet over coxial-kabler kan være interessante for kunder, som er tilsluttet kabenl-net-tv

Hiv 100 Mbit-bredbånd hjem på dit antenne-kabel

Der findes et alternativ til fiber-feberen, som raser hos de danske bredbåndskunder. Et gammeldags antennekabel kan få din forbindelse op over 100 Mbit per sekund.

Det danske selskab Comflex har opfundet en metode, som genbruger antennekabler – eller coaxial-kabler – til bredbåndskunder, der ønsker forbindelser på op til 144 Mbit/s eller derover.

"Coaxial-kablerne er blevet glemt i fiber-rusen. Fiberselskaberne graver fiber ned for milliarder, men der er jo ikke grund til at lægge motorveje helt ind til de enkelte huse, når man kun skal bruge en havesti for at komme ind og ud," forklarer direktør fra Comflex Finn Lindau.

Kan spare milliarder

Comflex' forretningsmodel er, at køre hovedtrafikken igennem fiber, hvorefter de sidste 200 meter ud til kunderne foregår via eksisterende antenne-kabler.

På den måde vil superbredbåndkunder samlet kunne spare flere milliarder på at få rullet fiber helt ud til husstanden.

"En balanceret infrastruktur består selvfølgelig af del-net med forskellig kapacitet. Og vi er mindst lige så klar som fiberselskaberne til at servicere danskerne med ultra-hurtigt internet. Vi kan dog slå dem på priserne, fordi vi har et bedre koncept," siger Finn Lindau, der personligt har næsten 40 års erfaring med kabelteknologi.

Coxial-forbindelsen vil bruge HPNA-standarden (home phone network adaptor), og for at kunne tilbyde kunderne både download og upload, vil slutbrugerne få tilsluttet en lille såkaldt CMC-boks, som er lidt større end en tændstikæske.

En gigabit om to år

Comflex, som it-milliardæren Erik Damgaard er medejer af, hævder, at selskabet om to år kan levere en gigabit symmetrisk bredbånd til hovedmålgruppen, der består af antenne- og boligforeninger med eget antenneanlæg.

"Når vi overgår til det digitale sendenet 31. oktober 2009 bliver der jo frigivet en del antennekabel fra det analoge tv-signal, og det kan vi udnytte til at skaffe internetforbindelser på omkring én gigabit," lyder det fra Finn Lindau.

Indtil videre er der omkring 1.400 brugere tilsluttet Comflex-løsningen i Klarup antenneforening ved Aalborg.

Det er Comflex' plan, at forsynings-infrastrukturen skal opbygges i den enkelte forening, inden løsningen er klar i andre foreninger.

"Udviklingsmæssigt er vi færdige, og nu er vi klar til at grave fiber ned, når folk bestiller forbindelserne," siger Finn Lindau.


Konkurrencen tager til
Analysehuset Gartner vurderer, at konkurrencen om infrastrukturen allerede er godt i gang, og vil tage til i de kommende år.

"Der er ikke nogen tvivl om valget mellem coaxial- og kobberkabler samt fiber- og trådløse forbindelser vil være med i overvejelserne hos mange af internetudbyderne. Det gode spørgsmål, de skal stille sig selv i den forbindelse, er dog, hvor stor en båndbredde kan du levere til hvilken pris og med hvilke servicemuligheder," påpeger Gartners Peter Kjeldsen.

Han forklarer, at coxialkabel-løsningen har langt større båndbredder end kobberkabler.

Men coxialkabel-succesen afhænger i høj grad af, hvordan infrastrukturen til slutbrugerne ser på nuværende tidspunkt.

"Jo tættere fiberen kommer på brugerne, des dyrere bliver det i nedgravningsomkostninger. Man skal dog ikke bare se på, hvordan forbindelsen bliver oprettet, men også hvad den daglige drift koster.

Coxialkabel-løsningen kan være interessant, når infrastrukturen findes i forvejen, men i tilfælde, hvor brugerne ikke allerede er tilsluttet et kabel-tv-net, vil det som udgangspunkt være bedre at grave fiber ned," siger Peter Kjeldsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere