Artikel top billede

Skat venter at spare 20 millioner kroner på digitalisering af forskudsopgørelserne, vurderer direktør Thomas Fredenslund.

Staten scorer millioner af skattekroner på it-manøvre

Fem skarpe: Danskerne skal have en digital forskudsopgørelse. Men hvad med dem, der ikke vil være med? Direktør for Skats Kundeservice Thomas Fredenslund giver svar på tiltale.

I 2008 stopper Skat med at sende forskudsopgørelser og skattekort ud til samtlige borgere og forventer, at den manøvre sparer millioner på papir og porto.

Ønsker man fortsat at modtage forskudsopgørelsen på papir, skal man selv huske at give Skat besked.

Direktør i Skats Kundeservice, Thomas Fredenslund. Hvor mange millioner kroner sparer Skat, og hvad skal pengene bruges til?

"Hvis 20 procent tilmelder sig papirudgaven, så forventer vi at spare knap 20 millioner kroner på papir og porto. Pengene går i statskassen, så de kan i princippet blive brugt til alt muligt."

Hvornår forsvinder muligheden for at modtage en papirbaseret forskudsopgørelse fuldstændigt?

"Det kan jeg ikke svare på. Det er en politisk afgørelse. Min personlige vurdering er, at der i hvert fald ikke er opbakning i Folketinget til at fjerne det helt inden for de næste fem år."

Er det rimeligt at kræve, at gamle mennesker både hjemme og på plejehjem skal foretage sig noget aktivt for at undgå den digitale forskudsopgørelse?

"Det er igen en politisk afgørelse, om det er rimeligt eller ej. Men en meget stor andel af de gamle på plejehjem og langt hovedparten af pensionisterne har intet behov for at ændre deres forskudsoplysninger."

Har I planer om at gøre selve selvangivelsen så digital, at man skal gøre noget aktivt for at få den på papir?

"Fremover vil ingen almindelige skatteydere få en selvangivelse, som vi kender den i dag.

De skatteydere, som vi har en tro på, kke skal give os flere oplysninger, får bare en årsopgørelse, og de skatteydere, som vi mener skal give flere oplysninger, får fra næste år et oplysningskort.

Forskellen på oplysningskortet og selvangivelsen er, at oplysningskortet er forsøgt lavet sådan, at der kun er rubrikker, der skal udfyldes - det er individualiseret - om man så må sige.

Skat gerne vil gå så langt som overhovedet muligt ad den vej, vi nu også går med forskudsopgørelsen.

Vi opererer med et begreb, der hedder "No Touch", der betyder, at man som skatteyder ikke behøver udfylde noget selv, og at vi har alle oplysninger på skatteyderen og kan afslutte årsopgørelsen, uden at man selv skal registrere noget, men der et langt stykke, før vi når dertil."

Hvad bliver det næste digitale skridt fra Skat?

"Næste digitale skridt - i hvert fald ét af skridtene - er, at både forskudsopgørelse, årsopgørelse og selvangivelse bliver en del af den fællesoffentlige portal borger.dk, hvor man kan finde et vindue med Skats løsninger, som man kan arbejde i.

Til at begynde med er der ikke så megen ny funktionalitet, men noget af det der kommer til, er, at borgerne kan få information om de oplysninger, andre myndigheder har om ens økonomi som for eksempel SU, børnecheck og boligstøtte.

Fordelen er, at Borger.dk kan give skatteyderen et bredere overblik.

Sidste nyt fra Skat er, at i 2008 ved Skat ikke bare, hvor den enkelte skatteyder bor, men også hvor vedkommende arbejder, og fra 2009 vil der være et fortrykt beløb i rubrikken for befordringsfradrag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere