Surfray køber Mondosoft for næsen af Jensby

Budkrigen om konkursboet Mondosoft er slut. Surfray køber boet for næsen af både Asger Jensbys JMI Invest og Mondosoft-grundlægger Laust Søndergaard.

Efter de seneste ugers heftige polemik om konkursboet efter Mondosoft, satte kurator i går et foreløbigt punktum i sagen.

Det skete ved at vælge Surfrays tilbud på konkursboet.

Dermed løb søgemaskinevirksomheden Surfray med resterne af Mondosoft foran blandt andre JMI Invest, der repræsenteres af den tidligere CSC-direktør Asger Jensby.

Afgørelsen kommer efter de seneste ugers polemik om konkursboet.

Vrede aktionærer

Flere aktionærer beklagede sig blandt andet over, at de ikke har haft adgang til relevante oplysninger både før og efter konkursen, at bestyrelsen har nægtet at forhandle med potentielle investorer, og at der synes at være ændret ved faktureringsprincipperne umiddelbart før konkursen.

"Vi er naturligvis glade for, at vi har leveret et bud, som kurator har kunnet acceptere, men udfordringerne er jo ikke helt slut endnu," siger Mark Bernquist fra Surfray.

Han peger på, at der nu ligger et stort arbejde i at få talt med alle de tidligere Mondosoft-medarbejdere, ligesom der venter et større oprydningsarbejde.

Mangler endelig plan

Først herefter forventer Surfray at have en endelig plan klar for, hvordan fremtiden skal se ud.

Surfray betegner det som overraskende, at kurator valgte Surfrays bud frem for buddene fra blandt andre Asger Jensby og den oprindelige stifter af Mondosoft, Laust Søndergaard.

På trods af, at overtagelsen kom uventet, forventer Surfray alligevel snart at have en planen klar.

Surfray har nemlig lige siden i foråret luftet sin interesse for Mondosoft, og har siden dengang gjort sig mange tanker om, hvordan der kan arbejdes videre med Mondosofts aktiver, oplyser Surfray.

Passer godt ind

”Vores interesse i Mondosoft har jo hele tiden drejet sig om at få den tidligere kerneforretning, nemlig mondosearch – søgemaskinen – som vi mener passer godt ind i vores produktporteføjle," siger Martin Veise, der er administrerende direktør og stifter af Surfray.

Opkøbet er et led i SurfRays plan for ekspansion, hvor målet er at blive den foretrukne leverandør af søgemaskiner, uanset hvor i verden kunden befinder sig.

"Med købet kan vi skabe en seriøst alternativ til Autonomy og Fast - de to store aktører på markedet, men til en mere en konkurrencedygtig pris,” siger Martin Veise.

Surfray lægger samtidig op til at frasælge den del af Mondosoft, der beskæftiger sig med søgemaskinen Ontollica.

"Produktet er en udvidelse af Microsofts egen indeks-søgning, og der kan sagtens være nogle positive gevinster ved at køre Ontollica videre som en selvstændig enhed, eller måske endda sælge det helt fra på sigt," siger Mark Bernquist, der først vil komme det nærmere efter samtaler med medarbejderne.

Jensby med endnu

Og noget tyder på, at det sagtens kanblive Asger Jensby og hans JMI Invest, der arbejder videre med den del af Mondosoft, der beskæftigede sig med Ontollica-teknologien.

"Det tyder på, at Surfray er mere optaget af mondosearch-teknologien, mens jeg er interesseret i Ontollica, der kom ud af det tidligere Navigo Systems. Det er måske naturligt at se på, hvis Surfray ikke vil arbejde videre med den del, om vi kan arbejde videre med det," siger Asger Jensby, der allerede er i dialog med Surfray.

Det afhænger dog af nærmere analyser af, om det er muligt at dele Mondosoft op på den måde, fastslår Asger Jensby.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere