Artikel top billede Ikon

Man bør betragte Excel som mere end bare et hjælpeværktøj som Word eller PowerPoint.

Jeg er vild med Excel - et af de bedste programmer

Klumme: 400 millioner brugere kan ikke tage fejl. Her er grundene til, at du bør elske Excel.

Overskriften kunne lige så godt have været ‘fem grunde til at elske Excel’, men det ville nok være for meget for open source-folket.

Faktum er, at vi i en fremadstormende BI-verden er nået frem til en vigtig erkendelse. Du slipper ikke for Excel i din organisation.

Heldigvis.

Bruges på alle niveauer

Regneark findes i (næsten) alle organisationer og bliver brugt på alle niveauer. Med mindst 400 millioner regelmæssige brugere – cirka seks procent af jordens befolkning! – forsvinder Excel og Google-regnearkene ikke lige med det første.

Hvordan skal du som it-chef så forholde dig til det uundgåelige? Og hvorfor bør du elske Excel?

Du kan ikke tillade dig at ignorere Excels betydning i din organisation.

Du skal forstå, hvad Excel er, og hvordan du kan håndtere det i din organisation.

Forstå, at selv om Excel lider under ringe integrationsmuligheder, ikke er så let at genbruge, samarbejde om og dele med andre, så elsker vi det.

Og vi er mange, der vil gøre meget for at holde fast i det – og jeg ved godt, at der er sneget sig en lille regnefejl ind i 2007-versionen.

Forsøg ikke at lægge en governance og struktur over det.

Standardisering af brugen af regneark går ikke. Glem det.

Men sørg for at uddanne medarbejderne, så de får det maksimale ud af det og ikke laver for mange brølere.

Hold dig for øje, at selvom mange af os betragter os selv som Excel-guruer, så indeholder mere end tre fjerdedele af alle Excel-applika­tioner formelfejl, datainputfejl, og almindelige fejl40’ere. Kør derfor regelmæssige kvalitetstjek.

Mere end et hjælpeværktøj

Du skal med andre ord anerkende brugen og betragte Excel som mere end bare et hjælpeværktøj som Word eller PowerPoint.

Ophøj det ikke til et mission-critical værktøj, men brug det med omtanke og glæde i organisationen.

Det sagt, så nævner jeg her fem grunde til, at du bør elske Excel. Du er meget velkommen til at tilføje dine egne på listen – også selvom du ikke er it-chef.

1: Godt managementværktøj
For det første kan du med lidt snilde udvikle – ja, jeg mener udvikle – et fremragende managementværktøj.

Glem store tunge BI-implementeringer og dyre dashboard-løsninger i første omgang. Brug fantasien og Excel.

2: Gode eksport-muligheder
For det andet har enhver applikation med respekt for sig selv eksportmuligheder til Excel. Kan applikationen ikke det, kan det ikke begå sig i markedet.

3: Simpelt og effektivt
For det tredje er det simpelt og effektivt, og alle kan bruge det. Alle kan i hvert fald snakke med om det. Det er lidt ligesom i militæret.

Bare du har kørt eller set nogen køre i en GD’er, kan du fortælle med på soldaterhistorierne.

Excel forener folk.

4: Gør dig til en gud
For det fjerde kan du med lidt Visual Basic-erfaring fremtræde som en (endnu større) gud i enhver organisa­tion.

5: Betinget formatting
For det femte: Betinget formatting og pivottabeller.

Funktioner enhver chef bør elske. Excel – med sin fleksible datamanipulation og -bearbejdning og tilhørende præsentation af data – virker uhyre dragende og overbevisende.

Med 400 millioner brugere forstår jeg ikke, hvorfor der ikke er lavet en WhyIloveExcel.com hjemmeside endnu.

Måske et lille sideprojekt for en glad Excelpowerfan eller en fremsynet it-chef med flair for Excel?

Hvem kommer først?

Kristian Fischer er managementkonsulent i PA Consulting Group.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere