Selv om både eksperter og regeringsrepræsentanter betegner digitaliseringen som en af hjørnestene til at løfte kvalitetsreformen, er det fortsat umuligt at få et overblik over de offentlige udgifter, der anvendes på netop digitalisering.
På den korte bane risikerer eksempelvis de nødvendige digitaliseringsinitiativer i kvalitetsreformen at miste det nødvendige fokus.
Og på den lidt længere bane risikerer Danmark at misse et digitalt kvantespring, lyder det fra eksperter.
Ingen opgørelse
Hverken i Nationalregnskabet eller Finansloven findes der nemlig en klokkeklar opgørelse over omkostningerne til digitaliseringen.
I fjor kritiserede en lang række eksperter her i Computerworld manglen på en samlet opgørelse af disse omkostninger.
Men opgørelsen er stadig en mangelvare. Og det på trods af, at meget taler for, at behovet er vokset markant det seneste år.
Det undrer i hvert fald forvaltningsekspert Bent Greve fra Roskilde Universitetscenter (RUC), at der ikke findes sådanne klare og entydige opgørelser:
"Set i lyset af, at it betyder mere og mere på forskellige velfærdsområder, ville det være helt fornuftigt at få sådan en opgørelse. Ikke mindst af, hvor vi får mest for pengene," siger Bent Greve.
Det undrer også Troels Andersen fra CEDI (Center for Digital Forvaltning), der er bekymret for, at Danmark forpasser det potentielle digitale kvantespring, som kvalitetsreformen ellers åbner for.
Penge går til vælgeregnede områder
Så længe, der ikke er afsat øremærkede midler til it-initiativerne i regeringens udspil til kvalitetsreform, er der stor risiko for, at pengene i de politiske forhandlinger først og fremmest går til skoler, hospitalsstuer og andre mere vælgeregnede emner, vurderer han.
"Risikoen er, at der ikke bliver afsat de nødvendige midler, så vi i praksis ikke opnår det løft, som regeringens udspil lægger op til på it-området," siger Troels Andersen fra CEDI.
Flere regeringsrepræsentanter har på det seneste pointeret, at it bliver en afgørende forudsætning for at løfte initiativerne i kvalitetsreformen.
Blandt andet er det helt naturligt at anvende it til at kontrollere, at de ældre får et bad hver dag, ligesom it vil kunne holde styr på og beregne, hvordan ambulancerne når frem på 15 minutter.
Minister: Digitaliseringen er vigtig
Og for en uge siden ridsede skatteminister Kristian Jensen potentialet i it op på CIO Innovation Forums årsmøde:
”Vi har også brug for den effektivisering, som digitaliseringen medfører for at kunne flytte ressourcer fra administration til service eller fra kolde til varme hænder, som det ofte udtrykkes," sagde han.
Kan lade sig gøre
Ifølge professor Bent Greve er det helt almindeligt at lave denne type opgørelser på tværs. Det sker eksempelvis på andre, vigtige indsatsområder, som eksempelvis forskningsudgifterne.
"Forskningsudgifterne opgøres på tværs, så vi sikrer, at Danmark lever op til Barcelona-målene," siger han.
Bent Greve understreger, at man bør overveje fordele og ulemper, før man begynder at lave en opgørelse på et bestemt område.
"Det kan have nogle administrative omkostninger," siger han.
Digitalisering opgøres i USA
I USA er det helt normalt, at der holdes øje med investeringerne i statens it-projekter. I sammenhæng med regeringens budget vedlægges hvert år et regneark med overblik over alle projekter.
Den amerikanske regerings prioritering af området som vigtigt understreges af, at politikere og embedsfolk – og andre interesserede – nu også har mulighed for at forholde sig til projekterne kvartalsvis og bevare overblikket over, om de enkelte milepæle i projekterne er nået.
I USA er det med til at sikre, at offentlig it har bevågenhed hos politikere og administrativ topledelse. Det samme kunne være effekten i Danmark, mener Troels Andersen.
Hvad får vi får pengene?
I det hele taget efterlyser Troels Andersen en bedre sammenhæng mellem de mål, man opstiller for serviceydelser og velfærdsområder på den ene side og den viden, man har om it-investeringer og effekten af de digitale initiativer på den anden side.
"Hvis vi ikke ved, hvor meget vi rent faktisk har investeret i eksempelvis digitaliseringer på socialområdet, mister vi evnen til at se, om det har haft den rigtige effekt, og om vi har fået nok for pengene," siger han.
Et ikke sjældent modargument har været, at it kun er et redskab – altså et middel til at løfte andre mål, og at det derfor ikke giver mening at måle på digitaliseringsindsatsen.
Gør som på trafikområdet
Men det holder ikke samfundet tilbage for at gøre samme på andre områder.
Parallellen kunne eksempelvis være trafikområdet.
Selv om veje, broer og skinner kun er et redskab til at holde samfundet kørende, holdes der nøje øje med, hvor mange penge, der løbende postes i infrastrukturen som motorveje eller reparationer af skinnenettet.
Samtidig laves der trafiktællinger og passagermålinger, hvilket samlet giver et overblik over, hvor godt vi er med, mener Troels Andersen.
Bedre forankring i topledelsen
"På samme måde kan vi gøre it mere vedkommende for borgere og politikere og bedre forankret i topledelsen," siger Troels Andersen og tilføjer:
"Den offentlige sektor er som sådan ikke sat i verden for it - men for at løse velfærdsopgaver. Kan vi skabe en tydeligere kobling mellem digitalisering og velfærd, vil it også blive mere interessant politisk," siger han.
