Artikel top billede

Celebrity-computeren, der er afbilledet på Medisons web-side, er identisk med en maskine fra den taiwanesiske producent Clevo. Clevo har dog afvist at have nogle forbindelser til den svenske virksomhed.

Argumenterne ramler for svensk folke-pc til 840 kr.

ComputerViews: Er den svenske discount-pc til 840 kroner rent fup eller et supertilbud? Tjah bom bom.

ComputerViews: Midt i sommerferien dukkede en helt ukendt virksomhed op med en vaske ægte prisbasker: Køb en bærbar computer til bare 840 kroner.

Tilbudet på lavpris-computeren med titlen Celebrity blev udsendt fra firmaet Medison, der er stiftet af svenskeren Valdi Ivancic.

Kritikken mod Medison og ikke mindst Valdi Ivancic har siden været benhård, og mange har sat spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er muligt at producere en computer som Celebrity.

Medison kæmper således mod intense rygter om, at virksomhedens tilbud er et marketing-stunt eller endda et forsøg på at franarre kunderne deres penge.

Firmaets direktør påstår dog hårdnakket, at de billige maskiner bliver en realitet.

Det er ikke bluff

I en pressemeddelelse udsendt 27. juli giver han sin garanti for at kunder, der betaler 840 kroner, får en bærbar, eller deres pengene tilbage.

"Vi vil markere, at vi ikke er nogen bluff-virksomhed, som enkelte har antydet på nettet, og vise, at vi er meget seriøse og er her for at blive," skriver Valdi Ivancic i pressemeddelelsen.

Han forklarer de mange gisninger om virksomhedens hensigter med, at visse personer ikke ønsker at se firmaet få succes med dets billige computere.

"Der vil altid være nogen, der er misundelige på os og bevidst spreder falske rygter," siger han og tilføjer. "Vi vil nå ud til alle med vores folkecomputer, og det kan vi kun gøre, hvis vi er ærlige mod vores kunder og mod os selv."

Andre pc-producenter mener, at tilbudet lyder for godt til at være sandt.

"Jeg tror dog ikke på, at priserne i nærmere fremtid kommer helt ned på det niveau som eksempelvis Medison reklamerer med," siger Lasse Frost, administrerende direktør i Zepto, og han stiller sig således skeptisk overfor firmaets markedsføring.

Mystik og halve sandheder

Der er da også meget mystik forbundet med projektet, og der opstår hele tiden nye ubesvarede spørgsmål.

Medison vil eksempelvis ikke oplyse, hvem der skal producere computeren.

Det har tidligere vist sig at Celebrity-computeren, der er afbilledet på Medisons web-side, er identisk med en maskine fra den taiwanesiske producent Clevo.

Clevo har afvist at have nogle forbindelser til den svenske virksomhed.

Fragtfirmaet EMEA Services, der er i flere omgange er blevet præsenteret som den virksomhed, der skal distribuere maskinerne afviser, at det har indgået nogen aftale.

Firmaet erkender,a t det har været i kontakt med Medison om distribution, men oplyser, at aftalen gik i vasken.

Ingen kompenenter

Medison har ligeledes oplyst, at firmaet Deltaco skal levere komponenter, men virksomheden afviser ligeledes, at der er indgået noget samarbejde med Medison.

Direktøren Valdi Ivancic har ligeledes oplyste forkerte trafiktal for sin webside. Medison har således ikke 1,5 millioner unikke besøgende om dagen, som ellers påstået.

Faktisk har besøgstælleren endnu ikke rundet 250.000 besøgende, siden web-siden blev registreret i april.

Det svarer til omkring 50.000 brugere om måneden - og ikke 45 millioner som ellers hævdet.

Besøgstal, der skal bruges til at sælge annoncer, så prisen på Celebrity kan holdes nede.

Der er med andre ord mange ubesvarede spørgsmål, der samlet set gør, at der er opstået en naturlig skepsis om, hvorvidt der overhovedet kommer en computer fra Medison.

På den modsatte har Medison indgået en serviceaftale med firmaet Infocare, så man kan være sikker på at få support og servicere til sin Celebrity-pc.

Financieres af reklamer

På Hotel Hilton i Stockholm mødte virksomheden 1. august så for første og eneste gang pressen.

Her forklarede direktøren, hvordan Medison kan sælge computere til kun 840 kroner.

Pengene skal slet ikke tjenes på computerne, men på reklamer og services, lyder forklaringen.

"Der har været eksperter ude i medierne og sige, at vi ikke kan tjene penge, når vi sælger så billigt, men det bekymrer mig ikke. Vores forretningsmodel er ikke at tjene penge på computere. Pengene skal komme fra andre steder," sagde Valdi Ivancic på mødet.

"Vi er ligesom Google, der har gratis programmer og mange annoncer, som virksomheder betaler for. Det er der ikke noget mærkeligt i," lød det.

Planen er således, at kompensere for den minimale profitmargin ved at sælge annoncer på de respektive hjemmesider, der skal reklamere for produkter og services, der passer til netop Medisons produkt.

Interessen for at annoncere har været stor, siger direktøren, men som det snarere er reglen end undtagelsen med Medison, kan han ikke oplyse, hvilke firmaer, man har forhandlet med.

Tager mundkurv på

15. august skulle de første modeller have været sendt af sted til køberne, men på dagen udsatte Medison lanceringen med 14 dage til 1. september 2007.

Computerworld har flere gange tidligere været i kontakt med Valdi Ivancic, men 10. august gav han sig selv mundkurv på, og han har siden ikke ønsket at udtale sig til pressen.

Årsagen til mundkurven begrundes med, at presse og privatpersoner har ødelagt vigtige forretningsforbindelser herunder samarbejde med EMEA Services.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

05. december 2024 | Læs mere


People Tech 2024: Sådan gør du din gode arbejdsplads endnu bedre

Du får indsigt i de nyeste trends, hvor udviklingen går hen, masser af inspiration fra andres erfaringer samt god tid til netværk – og værdifuld indsigt i mulighederne for at effektivisere løn- og HR-processer, understøtter nye arbejdsformer og helt basalt skabe grundlaget for at skabe en bedre og mere attraktiv arbejdsplads.

11. december 2024 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

06. januar 2025 | Læs mere