Artikel top billede

Analytiker om dansk mobiltv: Det er ren Betamax

Det er en "knald i låget-beslutning" når Kulturministeren stik imod resten af EU har valgt mobil tv standarden DMB. Det mener teleanalytiker John Strand.

Når kulturminister Brian Mikkelsen (K) har valgt at pege på den koreanske standard DMB til mobilt tv i Danmark, så svarer det til at satse på Betamax, efter at VHS havde vundet markedet.

Det mener teleanalytiker John Strand, der er direktør i Strand Consult.

Valget af DMB har fået både John Strand og en række telepolitiske ordførere op af stolen, fordi valget går stik imod DVB-H, som er den standard, som resten af Europa ventes at vælge som fælles standard for tv på mobiltelefoner.

EU's formål med en fælles standard er at kunderne også skal kunne se mobilt tv når de er på rejse i andre lande i Europa.

DVB-H understøttes nemlig af europæiske mobiltelefon fabrikanter.

Nokia tager DVB-H

Ifølge John Strand er der ingen grund til at tro at eksempelvis Nokia skulle interessere sig for at lave særlige udgaver af firmaets populære telefoner som understøtter den koreanske mobil tv standard, blot for at dække det lille danske marked.

Derfor er Brian Mikkelsens satsning på DMB overraskende, fortæller John Strand.

"Du kan se mobilt tv i Danmark og Korea. Men hvis du skal til Sverige, Norge, England Tyskland eller Frankrig, så kan du ikke bruge dit mobil-tv," siger John Strand.

Årsagen til kulturministerens valg af den koreanske standard, skyldes ifølge John Strand, at politikerne ikke er blevet ordentligt informeret af IT- og Telestyrelsen.

"Vi har en IT- og Telestyrelse, som enten ikke har set problemet, eller har valgt at feje problemet ind under gulvtæppet," siger John Strand.

John Strand undrer sig over at IT- og Telestyrelsen ikke i den seneste telestrategiske rapport nævner udfordringerne ved mobilt tv med et ord.

"Vi har en It- og Telestyrelse som har undladt at informere politikerne," siger John Strand.

Hvis beslutningen ikke gøres om, bliver resultatet ifølge John Strand at forbrugerne må nøjes med kedelige mobiltelefoner, som ikke er designet til det europæiske marked.

Desuden får beslutningen betydning for de forskellige medievirksomheder i Danmark, som kommer til at arbejde på området.

"Det her får ikke kun konsekvenser for teknologiindustrien i Danmark. Det får også konsekvenser for medieindustrien," siger John Strand.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere