Sony Ericsson gør det ikke godt nok

Sony Ericsson har øget markedsandelene og kan vise et solidt overskud. Men det er stadig ikke godt nok.

Mobilproducenten Sony Ericsson havde et overskud på 327 millioner euro svarende til 2,4 milliarder danske kroner før skat i andet kvartal i år. Det er et vækstresultat som er 55 procent bedre end samme periode i fjor.

Godt, men ikke godt nok. For finansmarkedet havde forventet et resultat, der var en halv milliard højere, skriver Computerworlds søsterside i Sverige.

Gennemsnitsprisen per telefon har været lavere end forventet i dette halvår, og det er dette der udpeges som årsagen til, at overskuddet ikke når de forventede højder.

Resultatet bekymrer nu ikke topchef Miles Flint synderligt.

"Vores finansielle resultat for andet kvartal 2007 afspejler vores satsning på at opbygge vores varemærke på markedet for billeder, musik og video," skriver han i halvårsrapporten.

Billige mobiler

Selskabet er klatret op i mobilhierarkiet det seneste år og har således øget markedsandelene med tre procent, til ni.

Omsætningen har også taget et ordentligt hop og lander på 23 milliarder danske kroner. Det er en fremgang på seks millioner kroner i forhold til samme periode sidste år.

Men firmaet vil have mere, og for at få en endnu større andel af markedet vil man tage en ny strategi i brug.

Sony Ericsson vil nemlig sende en række billige mobiltelefoner, på markedet til næste år.

Sony Ericsson har allieret sig med franske Sagem, der skal stå for produktionen af billigmobilerne, der angivelig får en prisseddel på under 350 kroner.

Sony Ericsson har traditionelt bygget deres fremgang på dyre og avancerede telefoner, som er blevet solgt i relativt små mængder, men det skal der nu laves om på.

Firmaet har nemlig øjnet, at konkurrenter som Nokia, Motorola og Samsung har succes med at sælge billige modeller i store mængder.

Sony Ericsson sidder på omkring otte procent af mobilsalget i verden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere