Artikel top billede

Gebyr-gribben lever fedt hos netbutikker

Gebyret for at få bragt dagligvarer ud er højere hos netbutikker end hos købmanden. Netbutikker skal dække større områder, lyder det fra en e-købmand.

Det er dyrere at få bragt dagligvarer ud fra netbutikker end fra den lokale købmand.

Det viser en ny undersøgelse, Forbrugerstyrelsen netop har offentliggjort.

Forbrugerstyrelsen fandt syv online-forretninger med fuldt sortiment af dagligvarer, hvor du kan bestille varer og få dem bragt til døren.

Online-forretningerne tager op til 150 kroner for at levere varerne. Det gennemsnitlige gebyr er på 61 kroner.

Omvendt er gennemsnitsprisen for at få bragt ud hos andre dagligvarebutikker kun 24 kroner.

Ikke overraskende

Den forskel er ikke overraskende lyder det fra Thomas Jensen, der er indehaver af Telebudet.dk.

"For almindelige butikker er det jo fru Jensen henne på hjørnet, der skal have varerne. Vi har et meget større område at køre ud til. Desuden pakker kunden ofte selv varerne hos købmanden. Det bruger vi rigtigt meget tid på," siger han.

Han peger også på, at det er lettere for en butik at gøre det gratis eller billigt, når det måske kun drejer sig om en gang om ugen.

"Jeg kan kun holde det nede på 70 kroner for private, fordi jeg selv har to chauffører, der kører ud med det. Skulle vi have transportfirmaer til det, kunne det slet ikke løbe rundt," siger Thomas Jensen.

Telebudet.dk har eksisteret siden 2001 og har udover Thomas Jensen og to chauffører en løst tilknyttet regnskabsansvarlig.

Ingen navne

Forbrugerstyrelsen offentliggør ikke navne på de forskellige butikker - herunder hvem der er den dyreste og billigste.

Det skyldes persondatalovens regler om at indhente data, oplyser styrelsen.

Flere af butikkerne er enkeltmandsvirksomheder og derfor har man lavet undersøgelsen på en facon, hvor det simpelthen ikke er muligt at se for eksempel, hvilken netbutik der har et gebyr på 150 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer