Artikel top billede

Krigen om herredømmet over nettet er i gang

Krigen mellem Microsoft og Google får store konsekvenser for virksomheder, almindelige brugere og internettets fremtid. Hvem vinder? Få et bud her.

Over for hinanden står to krigeriske kykloper, Google og Microsoft, der begge vil være porten ind til det internet, som 10. juni 2007 forbandt 1,133 milliarder mennesker over hele kloden.

“Både Microsoft og Google kæmper om at få den største bid af fremtidens internet,” siger John Palfrey, professor på det amerikanske Harvard University, Berkmann Center for internet og samfund.

Som han ser det, har begge indset, at den store masse af brugere ikke længere vil betale for programmer til deres computere.

I stedet vil folk forvente at få de samme funktioner gratis i et rum finansieret af online-reklamer – og den af de to, der kan tiltrække flest brugere får den største bid af dette gryende marked.

“Til glæde for Google og til skræk for Microsoft,” siger John Palfrey. Netop fordi Microsoft har bygget sin trone i it-industrien på at forlange penge for sin software, mens Google satser sin fremtid på at tilbyde brugerne gratis oplevelser over nettet.

Lige nu forsøger Microsoft at drive en kile ind i hjertet af den forretning, som er kernen i Googles forretning. Microsoft advarer mod Googles monopol for at mobilisere embedsmænd og politikere mod fjenden.

Lige så målbevidst sigter Google efter at ramme Microsoft lige i mellemgulvet. Netop ved at lokke virksomheder og almindelige mennesker med gratis alternativer til de programmer, som Microsoft i løbet af de sidste 22 år har tjent milliarder af kroner på.

Google er foran

I dag er Google den mest populære dør ud til internettet. Alene i marts foretog internettets brugere flere end 3,82 milliarder søgninger med Google.

Microsofts søgemaskine kneb sig kun op på 10 procent af det samme marked, som er voldsomt attraktivt som adgang til at sende reklamer ud på brugernes skærme.¨

Sidste år for blev der omsat online-reklamer for 93 milliarder danske kroner, lyder et amerikansk skøn. Og vi har ikke set toppen af væksten på det marked, mener eksperterne.

Google synes uovervindelig stor på dette marked.

“Hver gang, du vil finde noget, så bruger du Google, der i dag er allestedsnærværende i brugernes hverdag og bevidsthed,” siger Mogens Kühn Pedersen, professor på Handelshøjskolen i Københavns Institut for Informatik.

Men, men og men.

Microsoft er størst

Uanset hvad, er Microsoft stadig den største af de to med flere end 70.000 ansatte i et vidt forgrenet imperium, der udvikler teknologier til alt lige fra erhvervslivets servere til spilkonsollen Xbox.

I sidste regnskabsår tjente denne Goliath netto mere end fire gange så meget som Google.

“Microsoft er en absolut gigant, når det gælder størrelse og mængder af penge. Den eneste forskel er vækstraten. I dag er Microsoft en moden virksomhed, mens Google er en virksomhed i vækst,” siger John Palfrey.

Selv om Google i dag dominerer markedet for online-reklamer, fortsætter selskabet med at ekspandere.

Den 14. april i år offentliggjorde Google en aftale om at overtage online-reklameselskabet DoubleClick, der vil give den samlede forretning op mod 80 procent af online-reklamemarkedet.

Og ikke mindst adgang til en mængde af DoubleClicks data på forbrugernes adfærd på nettet, siger konkurrenter som Yahoo og netop Microsoft, der har brugt kræfter på at trække de amerikanske konkurrencemyndigheder ind i sagen for at stoppe Google, der maser sig frem mod stadigt større markedsandele på reklamemarkedet for nettet. Et marked der stiger voldsomt, mens andre dele af reklamer til radio, tv og printmedier falder.

Endnu er det uvist, hvad udfaldet af den diskussion bliver.

Også Google bruger dyrt betalte jurister til at angribe Microsoft. Google har bedt det amerikanske justitsministerium om at se nærmere på den måde, hvorpå Microsofts styresystem Vista håndterer søgninger på nettet.

Påstanden er, at brugerne med Vista ikke kan slippe for at bruge Microsofts egen søgemaskine.

Den kan ikke slås fra, hvorfor Googles søgemaskine står ringere i konkurrencen om brugernes opmærksomhed – og dermed om adgangen til at sælge online-reklamelinks.

Andre vil være med

Mens kampen mellem Microsoft og Google er nem at få øje på, så lurer der endnu et par store selskaber, der også vil have deres luns af fremtiden.

Blandt andet portalen Yahoo, der ifølge tal fra analyseselskabet Gartner for det amerikanske marked ligger lige i halen på Google.

Om Yahoo formår at tage kampen op med Google eller går sammen med Microsoft i krigen er uvist. I hvert fald er Yahoos aktionærer voldsomt utilfredse med, at værdien af deres aktier er styrtdykket.

Det er den udfordring, som den nye direktør for Yahoo, medstifteren Jerry Yang, står overfor her og nu. Allerede nu har han bebudet, at Yahoo vil ansætte flere ingeniører og andre eksperter til at opgradere koncernens produkter.

Men er det nok?

Kan han virkelig forandre brugernes opfattelse af Yahoo?

Endnu dingler svaret i vinden, men godt ser det ikke for Yahoo.

Så indtil videre synes kampen først og fremmest mellem Microsoft og Google.

Set gennem eksperternes øjne kommer de to virksomheder ind på slagmarken fra hvert deres verdenshjørne. Med hver deres kultur og syn på verden, der kan blive afgørende for udfaldet af kampen

Spøger man Gartner analytikeren David Mitchell Smith, tror han på uafgjort.

“Den kommer til at tage lang tid, og der vil ikke være en klar vinder,” spår han.

En dansk professor har valgt side

“Jeg tror, at Google vinder. Mit bud er, at Microsoft lige som IBM i sin tid må indrette sig på, at der nu er en ny dominerende han i manegen,” siger Niels Ole Finnemann.

Men undervurder aldrig Microsoft, lyder advarslen fra blandt andet John Palfrey og Mogens Kühn Pedersen.

Fra Googles side ønsker man ikke at kommentere konkurrencen med Microsoft.

“Vi fokuserer udelukkende på vores egen forretning og på at forbedre vores brugeres oplevelse,” siger Kay Oberbeck, Google kommunikationschef for Nordeuropa.

Han pointerer, at Google ikke er bange for store virksomheder med mange penge. Hvis Google skal være nervøs for noget, så er det et par fyre i en eller anden garage med en fantastisk ide.

Læs den fulde historie og få detaljerne som Microsofts kommentarer til striden i dagens udgave af Computerworld.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere