Kampen mellem grundtvigianske og indremissionske lister flytter ud på computerskærmene.
Kirkeminister Bertel Haarder har sendt et forslag om internetvalg til menighedsråd i høring. Internetvalgene skal være et ekstra tilbud for dem, der ikke vil eller kan dukke op ved stemmeurnene.
Menighedsrådenes valgudvalg har kort drøftet ideen, og det er positiv over for e-valg.
"Vi har intet imod ting, der kan gøre det lettere for folk at stemme," siger sognepræst Liselotte Kirkegaard, formand for valgudvalget.
Håber på højere stemmeprocent
Udvalget har ikke brugt meget tid på at diskutere sikkerheden i internetvalg, men regner med, at Kirkeministeriet vil sørge for en sikker løsning.
I første omgang mener hun, at det er vigtigt, at internetvalg forbliver et tilbud, så folk uden computer stadig kan stemme, men kan godt forestille sig, at internetvalgene bliver den eneste mulighed en gang i fremtiden.
Bertel Haarder skriver i en pressemeddelelse, at han tror, internetvalg vil sikre en højere stemmeprocent til menighedsrådsvalg, og Liselotte Kirkegaard håber på det samme. I gennemsnit stemmer 17 procent af de stemmeberettigede til valgene i dag.
"Det er ikke voldsomt, må vi indrømme," siger Liselotte Kirkegaard.
Sognepræsten og kirkeministeren skal dog ikke have alt for store forhåbninger til lige netop stemmeprocenten. Jacob Gyldenkærne, ansvarlig for e-valgssystemet Assembly Voting, har tidligere erkendt i Computerworld, at stemmeprocenten kun stiger en smule ved elektroniske valg.
Skal baseres på digital signatur
Første menighedsrådsvalg på nettet skal finde sted i 2008, og det bliver baseret på digital signatur.
Af e-valgssystemerne i Danmark er det kun de kommende e-valgsmodul på borger.dk, Rostra, der på nuværende tidspunkt bygger sikkerheden på digital signatur.
Seneste e-valg i det offentlige i Danmark var en afstemning om navnet i en nordsjællandsk kommune, hvor 6.000 ud af 14.000 vælgere stemte elektronisk. Kommunen hedder nu Halsnæs Kommune.