Mere end 10.000 medarbejdere i Deutsche Telekom har nedlagt arbejdet i selskabets første rigtigt store arbejdskonflikt, siden selskabet blev privatiseret, skriver Reuters.
Medarbejderne er utilfredse med Deutsche Telekoms besparelses-plan, der sigter mod at flytte mange medarbejdere til datter-selskaber, der i mange tilfælde tilbyder ringere løn og dårligere vilkår.
Selskabet meddeler dog, at det ikke venter de store gener som følge af arbejdsnedlæggelsen, der især har ramt call-centre, teknisk support og kabel-afdelingen.
Deutsche Telekom beskæftiger 80.000 medarbejdere i hovedselskabet T-Com.