Prøv den nye kur: Mediefasten

Klumme: Sluk din mobil, luk din browser og tjek kun mail en gang i timen. Det sker, at et øjebliks nærvær med fuld knald på alle menneskelivets båndbredder kan gøre varigt indtryk.

Det gik galt for nogle uger siden.

Jeg glemte mobiltelefonen på vej til udlandet og måtte panisk, svedende indse, at jeg var afskåret al mobiltelefonisk kontakt med kunder, kolleger og andre kære.

Jeg havde computeren med, men der var ikke internet på hotellet.

Afskåret, afsondret og uden kontakt med virkeligheden var jeg tvunget til alene at forholde mig til mine omgivelser.

Det kan anbefales

Angstprovokerende som ind i helvede var det. Men efter et par dage gik det over. Ja mere end det. Det var faktisk helt rart.

Det kan ligefrem anbefales.

For det sker jo, at verden omkring os er lige så interessant, som den vi kan kommunikere elektronisk med.

Det sker endda, at den er endnu bedre.

Det sker, at et øjebliks nærvær med fuld knald på alle menneskelivets båndbredder kan gøre varigt indtryk.

Så snart jeg kom hjem, gik jeg selvfølgelig online og lagde mobilen i lommen igen.

Men jeg er begyndt at slukke den indimellem.

Jeg har sat mailen til kun at tjekke for mail en gang i timen (i øvrigt et fantastisk produktivitets-fremmende trick). Og jeg er begyndt at lukke min browser ned, når jeg skal arbejde.

Jeg skal snart ud at rejse igen, og jeg har tænkt mig at glemme mobilen denne gang også.

Jeg er begyndt at gøre det derhjemme også. Bare sådan slukke lidt i det små.

Det føles rigtig godt.

Fjernsynet kan jeg sagtens klare mig uden. Og når jeg gør mig umage, kan jeg også klare mig uden både net og bøger.

Så er der nærvær

Hvad er der så tilbage?

Man kan jo forsøge sig med lidt nærvær. Lidt kiggen hinanden i øjnene, en gang slå ørerne ud og lyt.

Et spil kort eller en snak om, hvordan dagen er gået.

Ikke så meget, basalt set. Og basalt set rigtig rigtig meget.

Hvor mange timer om dagen bruger du på medier?

Hvor mange timer bruger du på tv, på radio, på print – og på net?

Kunne du undvære dem bare en enkelt aften om ugen? En hel dag?

Henne på zenhabits.net opmuntrer de alle til at notere tidsforbruget ned en enkelt dag for dermed at motivere sig selv til at faste. Mediefaste.

Så langt er jeg ikke endnu, men jeg er da fristet.

Kan du leve uden medier? Har du prøvet? Tør du prøve?

Del dine tanker med mig.

Måske er der en folkebevægelse på vej.

Claus Sølvsteen har arbejdet med nye medier siden 1990. Han er indehaver af Danmarks første private e-mail-adresse og partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer