Den Danske Forening driller DF på Google

Den Danske Forening har reklamer på Google, der målrettet skal stjæle besøgende fra Dansk Folkeparti. Partiet vil have reklamen fjernet med det vuns.

Søger man efter Dansk Folkeparti på Google, vises der en reklame fra Den Danske Forening, fordi foreningen har købt søgeordene "Dansk Folkeparti".

Linket i reklamen fører videre til en bog, som sælges på foreningens hjemmeside.

Dansk Folkeparti er fortørnet over, at Den Danske Forening bevidst har valgt partiets navn.

"Det er patetisk, vi tager klart afstand fra Den Danske Forening. Den prøver at læne sig op af brandet Dansk Folkeparti. Og det er da møg-irriterende", siger pressechef Søren Søndergaard fra Dansk Folkeparti.

"Narrehatte"

Søren Søndergaard overvejer nu om partiet vil søge juridisk bistand for at få reklamen fjernet.

"Problemet er, at sådan nogle narrehatte får opmærksomhed, når man bruger tid på sådan noget. Det vil de også gøre, hvis vi lagde sag an", siger pressechefen.

Han tror, at Den Danske Forening får meget lidt ud af sin reklame, men indrømmer, at der kan være visse lighedspunkter i medlemmernes holdning til udlændingepolitik.

"Når det regner på Dansk Folkeparti, drypper det på foreningen", siger Søren Søndergaard.

Drilleri på kant med loven

Advokat og partner Niels Bo Jørgensen fra advokatfirmaet Johan Schlüter mener, at det er usikkert om drilleriet overtræder dansk lov.

”Det er en vanskelig bedømmelse, da Den Danske Forening som udgangspunkt ikke er en kommerciel virksomhed, men i den konkrete annonce reklamerer for et bogsalg” siger han.

Niels Bo Jørgensen henviser til, at politiske foreninger som udgangspunkt ikke er omfattet af markedsføringsloven, men når det drejer sig om kommerciel virksomhed som for eksempel bogsalg, skal de også overholde den.

Desuden skal spørgsmålet om køb af annoncer, som i dette tilfælde på Google, også vurderes efter varemærkeloven.

"Det er jo ikke sådan, at køberen af annoncen bliver vist i stedet for den, der søges efter, og da man ikke direkte anvender en konkurrents varemærke, virker det ikke umiddelbart ulovligt, om end der næppe skal meget til for at tippe balancen", siger Niels Bo Jørgensen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Den Danske Forening i dag.

Gigant bliver også tappet

A.P. Møller, der er et beskyttet varemærke, bliver også tappet for besøgende.

Det er Socialdemokraterne, der er offensive i deres reklamer.

Søger man på "A. P. Møller" kommer nemlig en reklame fra Socialdemokratiet til syne.

Reklameteksten lyder: "Socialdemokraterne - Danmark i front på energiområdet. Nye initiativer efter fem spildte år. socialdemokraterne.dk"

Det er en reklame, der tydeligvis henviser til kampen om Mærsk-koncernens ret til at udvinde olie fra den danske undergrund og debatten om, hvor meget virksomheden skal betale i skat.

Da der ikke er tale om to konkurrerende virksomheder, anser Niels Bo Jørgensen umiddelbart heller ikke denne reklame for ulovlig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer