Videodelingstjenester møder ikke dansk modstand

Viacom har lagt sag an mod YouTube, men umiddelbart er der ikke megen modstand mod videodelingstjenesterne i Danmark.

”Når nu min verden bliver kold og forladt.”

Kim Larsens sangstemme strømmer ud af mine højtalere, mens jeg ser på et klip fra filmen Midt om natten på YouTube. Og Kim Larsen kan nogenlunde roligt synge videre på YouTube og andre videodelingstjenester.

Blandt en række danske medieproducenter er det kun Nordisk Film, der uden tøven erklærer sig klar til retssager.

Derimod har underholdningsgiganten Viacom lagt sag an mod Google, der ejer YouTube. Viacom forlanger en erstatning på ikke mindre end seks milliarder kroner for brud på ophavsretsloven.

Viacom mener, YouTube har et ansvar for, hvilket indhold deres brugere vælger at dele med alverdens computerbrugere.

Fokuserer på egen tjeneste

Lars Emtekær, souschef for TV 2 Interaktiv, fortæller, at tv-stationen følger Viacoms sag mod Google, men ikke selv har følt nogen anledning til at føre sag mod nogen videodelingstjeneste.

”Vi vil hellere forsøge at gøre Sputnik så interessant som muligt,” siger han. Sputnik er TV 2’s nettv-tjeneste.

Konkurrenten DR virker heller ikke specielt urolig.

Her vil den juridiske afdeling tage stilling til yderligere skridt fra sag til sag – men mest for at beskytte andres ophavsret. For eksempel komponister der laver musik til et DR-program.

Chef for dr.dk Nicolai Porsbo er til gengæld rimelig rolig på DR’s egne vegne.

Det fungerer ikke på kommercielle vilkår, og DR lægger i forvejen en stor del af sin materiale gratis ud på nettet.

Ikke råd til retssag

IFPI, der repræsenterer pladeindustrien, overlader det til enkelte kunstnere og pladeselskaber at reagere, hvis deres musikvideoer ender på fildelingstjenester.

Heller ikke direktøren for filmselskabet Zentropa, Peter Aalbæk Jensen, har tænkt sig at reagere.

”Vi har ikke råd til store retsager - det overlader vi til de firmaer med solid kapital,” siger han.

Det konkurrerende filmselskab, Nordisk Film, er til gengæld den klart mest aggressive af de danske medieproducenter, Computerworld har snakket med.

”Vi vil selvfølgelig ikke acceptere, hvis vores ophavsret bliver krænket, ved at andre ulovligt deler vores film med andre. Vi vil tage den nødvendige action som ved ethvert andet tilfælde af kriminalitet begået mod vores virksomhed,” siger Mikkel Berg, general manager for filmdistribution i Norden.

I normale tilfælde vil de juridiske skridt blive taget gennem Videogramforeningen.

TV 2 er på vej med en videodelingstjeneste, og med Nordisk Films udmelding er den altså nødt til at have styr på ophavsretten, hvis Kim Larsen begynder at synger her.

Alligevel ønsker TV 2 ikke at oplyse, hvordan de vil tackle ophavsretsspørgsmålet.

”Vi arbejder på en løsning,” er Lars Emtekærs eneste kommentar.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    28. april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S