Panasonics plastiktelefon

Panasonic er godt i gang på det danske marked med en ungdomstelefon til 2.000 kroner. GD67 har farveskærm og polyfoniske ringetoner, og det er en glimrende telefon at tale i. Menusystemet er til at finde rundt i, men desværre er de mere avancerede funktioner svære at bruge. Det gælder især GPRS.

Plastik

Panasonic lancerede for nylig mobiltelefonen GD67 på det danske marked. Telefonen placerer sig med en pris på cirka 2.000 kroner i den billige ende af skalaen, men her er konkurrencen tillige ekstremt hård.

Men GD67 har noget at byde på, i hvert fald når man ser på de nøgterne specifikationer.

Med datateknologien GPRS kan brugeren wappe efter nyheder med høj hastighed eller hente baggrundsbilleder fra Panasonics egen WAP-portal.

Telefonen kan også bruges som modem, hvis man slutter den til sin bærbare eller håndholdte computer. Det kræver blot et datakabel, som er ekstraudstyr.

Brugervenlighed er imidlertid en by i Rusland, hvis man skal udnytte de mere avancerede funktioner - det vender vi tilbage til senere i artiklen.

Panasonic GD67 virker nemlig upåklageligt, når man blot bruger den som mobiltelefon. Farvedisplayet med 256 farver er godt og let at aflæse. Menuerne er enkle at forstå og synes klart inspireret af Sony Ericssons farveskærms-modeller.

Upræcis navigation

Lydkvaliteten er god, og det er nemt at optage brudstykker fra en samtale eller sætte medhør på, så andre kan lytte og snakke med på en samtale.

Ringetonerne er polyfoniske, hvilket vil sige at telefonen kan afspille 16 toner oven i hinanden. Derudover kan man indspille sin egen ringetone eller bestille fem gratis ringetoner via Panasonics hjemmeside, men ikke via WAP.

GD67 reagerer kvikt på tastetryk, og det sætter flittige SMS-brugere ikke mindst stor pris på. Foruden de traditionelle taster har GD67 et joystick, som man kan manøvrere sig igennem menuerne med.

Joysticket giver ingen modstand og kan styres i alle retninger. Dermed virker navigeringen noget upræcis.

I det hele taget er GD67 ikke overbevisende i sit materialevalg. Vi oplever plastikken som "billig". Designmæssigt har Panasonic lavet en vovet løsning, idet adgangen til oplade telefonen opnås bag en lille klap i bunden. Den er hængslet med en fjeder, der ikke føles spor solid.

GPRS-besvær

Til gengæld har telefonen noget, vi aldrig har set før. Panasonic har hørt om europæiske mobiltelefoner, hvor man kan udskifte front- og bagstykke med nogle lidt smartere designs, men det har den japanske producent fundet en anden løsning på.

Bagsiden af telefonen består af et gennemsigtigt plastikskjold. Så er det meningen, at man skal designe sin egen bagside, som man putter ind under skjoldet. Halter den kunstneriske formåen, kan man bruge nogle af de medfølgende skabeloner.

Smart? Det er i hvert fald originalt tænkt, og nogen skal nok få sjov ud af den løsning.

Efter at have foretaget nogle opkald og konstateret, at det virker fint, gik vi videre med at få GPRS'en til at virke. Ærlig talt - det tog nogle timer og lykkedes kun efter nogle kreative søgninger på nettet.

Panasonic omtaler stort set ikke GPRS i brugsanvisningen. Det nævnes blot, at man skal indtaste oplysninger fra ens mobilselskab. Ikke nogen vedlagt fotokopi, der lige præciserer, hvordan man som kunde hos de danske mobilselskaber sætter telefonen op.

Næste logiske træk er at kigge på mobilselskabernes supportsider. Her findes ofte udførlige anvisninger på, hvordan forskellige mobiltelefoner sættes op med GPRS - for det skal ofte gøres forskelligt.

Kreativitet nødvendig

Panasonic er ikke kommet indenfor i varmen, til trods for at flere af teleselskaberne i øjeblikket markedsfører GD67-modellen til kampagnepriser. Det tog derfor mange forsøg, hvor vi miksede anvisningerne til Nokia og Motorolas mobiltelefoner, før vi fik hul igennem til det store internet.

Panasonic GD67

82 gram
Taletid op til 360 min.
Standby tid op til 200 timer.
EMS
SMS chat
Gruppe SMS
T9 ordbog
Stemmestyret opkald
Spil
Indbygget håndfri
GPRS (4+1)
WAP 1.2.1
Vibrator
Voicememo

Så virker GPRS til gengæld upåklageligt på Panasonic-telefonen. Det giver som sagt hurtig adgang til WAP-sider, hvor der desværre ikke er mange brugbare tilbage på grund af WAP-protokollens beskedne succes i 90'erne.

Efter noget besvær med at blive registreret på Panasonics internationale brugerportal, lykkedes det os at hente baggrundsbilleder via WAP. Man skal dog helst have en internetopkoblet pc ved siden af, som man se billederne på - ellers skal kan gætte sig frem til, hvilket motiv der gemmer sig bag de forskellige billednumre. Man kan ikke selv uploade billeder til telefonen.

Panasonic GD67 er en glimrende telefon til brugeren, der ikke stiller store krav til mobiltelefonen. GPRS er en fiks funktion, men der er meget lidt hjælp at hente til at sætte det op - og når det så lykkes, er der kun begrænsede anvendelsesmuligheder med datateknologien.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere