Bankerne overvejer mobil net-ID

Mens TDC er ved at positionere sig til at genvinde kampen om den digitale signatur, kan Finansrådet være på vej med en mobil løsning.

Fremtidens digitale underskrift er mobil. Og det kommer formentlig både til at gælde i banken og i det offentlige system.

Computerworld erfarer, at bankernes organisation, Finansrådet, kan være på vej med en mobil løsning, der dermed kan blive en udfordrer til den løsning, som TDC er på vej med.

Selv ønsker Finansrådet ikke at fortælle meget om initiativet, selv om rådet bekræfter, at der er planer om en mobil løsning.

- Det kigger vi da på. Vi ser på, hvordan vi fremadrettet kan opnå mobilitet, siger Tina Füssel, underdirektør i Finansrådet.

Hun vil ikke løfte sløret yderligere for hvilken løsning, der er tale om.

Det forekommer da også naturligt, at bankerne vil præsentere en mobil løsning i forbindelse med, at den offentlige digitale signatur skal i udbud i april.

TDC er klar

Meldinger fra både lederen af Den Digitale Taskforce, Lars Frelle Pedersen og regeringens udspil til en kvalitetsreform peger nemlig entydigt på, at den digitale signatur skal være bærbar.

TDC administrerer den nuværende digitale signatur, og firmaet har med forskellige forsøg med bærbare løsninger bragt sig i en god udgangsposition forud for den næste udbudsrunde.

Sammen om forskning

Selv om både TDC og bankerne formentlig vil byde ind på næste generation af signaturen, har konkurrenterne fundet sammen om et forskningsprojekt i Århus.

Projektet hedder "IT Security for Citizens" (ITSCI), og det støttes med 4.7 millioner kroner fra programmet "Borgernes it-sikkerhed" under det strategiske forskningsråds NABIIT-komité. En del af projektet drejer sig om forskning i mobile løsninger.

Partnerne i projektet er Datalogisk Institut, Aarhus Universitet, PBS, Cryptomathic, TDC, Giritech og Danske Bank.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren