Derfor crasher lufthavne og it-systemer:Opdatering fra Crowdstrike har ramt Microsofts systemer i hele verden

Danskerne betaler mest for bredbånd i Norden

En ny rapport fra telestyrelserne i de nordiske lande viser, at de danske forbrugere må lægge flest kroner for at komme på nettet.

Det er meget muligt, at Danmark kan bryste sig af en markant udbredelse af bredbånd, men de danske forbrugere får så sandelig også lov til at betale for gildet.

Det viser en ny rapport, som stammer fra telestyrelserne i Danmark, Norge, Sverige og Finland, "Broadband prices in the Nordic countries in 2006."

I rapporten sammenlignes priserne for de tre bredbåndshastigheder 512 Kbps, 2 Mbps og 8 Mbps.

Konklusionen er ikke til at tage fejl af, for ved alle tre hastigheder må de danske forbrugere punge ud med markant større beløb, end det er tilfældet for forbrugerne i Sverige, Norge og Finland.

Danskernes regninger størst

Rapporten viser, at mens en opkobling på to Mbps i Danmark koster 40-75 euro (300-570 kroner) om måneden alt efter hvilken udbyder, man vælger, så skal svenskerne kun betale 22-30 euro (170-230 kroner og nordmændene 42-48 euro (320-360 kroner)

Situationen er den samme, hvis man ønsker en forbindelse på otte Mbps.

Her må danskerne betale over 100 euro hos den dyreste udbyder, mens den højeste pris i Norge er på 60 euro, det samme er tilfældet i Finland, mens den højeste pris i Sverige er på blot 40 euro - det er vel at mærke billigere end den billigste otte Mbps-opkobling i Danmark.

Udviklingen går rette vej

I rapporten nævnes dog samtidig, at der i Danmark er sket markante prisfald i løbet af 2006, specielt hvad angår bredbåndsforbindelser med båndbredder over to Mbps.

Den seneste tids positive udvikling bekræftes af IT- og Telestyrelsens nyeste prispjece fra november 2006, der viser, at prisen på det billigste ADSL-abonnement med en hastighed på 512 Kbps i november 2006 var faldet 26 procent i forhold til samme tidspunkt året før.

I samme periode faldt prisen på det billigste ADSL-abonnement med en hastighed på 2 Mbps med 13 pct.

Ifølge den nye rapport er Danmark det land blandt fire nordiske lande, der har den højeste bredbåndsdækning og udbredelse af bredbånd. Det har dog indtil videre ikke betydet, at Danmark også er konkurrencedygtig, hvad angår priserne på bredbånd.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere