Athlon XP 2000+ til bærbare pc'er

AMD er klar med mobile udgaver af Athlon XP 1900+ og 2000+. De to nye processorer er beregnet til hurtige notebooks.

Nyhed

Chipproducenten AMD har lanceret to nye processorer til bærbare pc'er. De mobile versioner af Athlon XP 2000+ og 1900+ har sandsynligvis clockfrekvenser på henholdsvis 1,67 og 1,60 GHz.

Processorerne er fremstillet med 0,13 mikron kobberteknologi, og de er udstyret med AMD's PowerNow!-teknologi, hvor clockfrekvensen og dermed strømforbruget løbende tilpasses behovet for ydelse, når pc'en kører på batterier.

Athlon XP 2000+ til bærbare pc'er koster 345 dollar, mens versionen med modelnummeret 1900+ koster 239 dollar.

I forbindelse med lanceringen af de nye mobile processorer falder prisen på de gamle modeller 1600+, 1700+ og 1800+ med op til 35 procent. Den mobile Athlon XP 1400+ udgår af sortimentet.

HP og Fujitsu Siemens bliver de første, der kan tilbyde bærbare pc'er med de nye processorer fra AMD.

De mobile Athlon XP skal konkurrere med Intels Pentium 4-M, der fås med clockfrekvenser på op til 2,2 GHz til 562 dollar. En 2,0 GHz Pentium 4-M koster 348 dollar, mens man skal af med 241 dollar for en 1,9 GHz Pentium 4-M. Alle priserne er de officielle stykpriser, hvis man vel at mærke køber 1.000 stk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere