Danskerne er gode til det med bredbånd
53 procent af de danske hjem har en bredbånds-forbindelse, hvilket placerer os som den næstbedste bredbåndsnation i Norden. Vi er kun overgået af Island, hvor hele 62 procent har bredbånd. Breder man blikket ud over hele Europa, skubber Holland os ned på tredjepladsen med en dækning på 62 procent. De to lande med den højeste bredbåndsdækning er Hongkong og Sydkorea. Her har 78 procent af husstandene bredbånd.
Orm i filmen
Virusudviklerne er så småt begyndt at gemme destruktiv kode i videofilm. I denne uge rapporterede antivirusfirmaet McAfee om en orm, der er blevet døbt W32/Realor, i Real Media-formatet. Den udnytter ikke sårbarheder i Real Player, men indeholder et link, som sender brugeren ti en webside, som udnytter et ældre sikkerhedshul i Internet Explorer.
Kommende job-centre trues af it-kaos
It-problemer truer med at skabe kaos i de kommende jobcentre, der skal formidle job til ledige, skriver Nyhedsbrevet 3F, der har kigget i et notat fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Desuden plages jobcentrene af byggerod. AF har blandt andet problemer emd at indkalde ledige til samtaler, fordi man ikek kan se detaljer om 2007 i it-systemerne.