Afsløring: Fujitsu bruger jobkartel-aftaler

Endnu en dansk it-kæmpe bliver nu afsløret i at hindre mobiliteten på jobmarkedet. Fujitsu Services har en standard-aftale, der stavnsbinder medarbejderne til virksomheden.

Fujitsu Services i Danmark, der kalder sig for en del af en Europas førende it-virksomheder, benytter sig af jobkartel-aftaler over for selskabets kunder.

Det viser et dokument indeholdende Fujitsus almindelige betingelser for konsulentydelser, som Computerworld er kommet i besiddelse af.

Afsløringen er den seneste i en række, efter at Computerworld nu i to måneder har sat markant fokus på sagen om jobkartellerne.

Det har blandt andet har tvunget beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) til at tage affære i sagen.

Skal betale 500.000 kroner

I dokumentet, der er dateret juni 2004, fremgår det tydeligt, at kunden ikke må ansætte Fujitsus konsulenter i et år efter konsulentopgavens afslutning:

”Kunden er under konsulentydelsernes udførelse og i et år efter levering af konsulentydelserne uberettiget til direkte eller indirekte at ansætte eller på anden måde tilknytte (herunder som selvstændig konsulent) enhver af Fujitsus medarbejdere eller konsulenter, som har været beskæftiget med kundens projekt”

Ved overtrædelse af forbudet skal kunden ifølge betingelserne betale en konventionalbod på 500.000 kroner for hver gang, overtrædelsen sker.

Halvvejs skjult aftale

En tidligere ansat hos Fujitsu, her kaldet Jakob, fortæller, at han blev overrasket, da han opdagede forbudet, som var en del af de almindelige betingelser for konsulentydelser.

Han ønsker at være anonym, men Computerworld er bekendt med hans identitet.

- Aftalen var ikke som sådan hemmelig, da jeg var ansat, men det var ikke en åbenlys aftale. Man skulle selv spørge til den, siger Jakob.

Han fortæller, at han kun kender til aftalen, fordi han som salgsleder forventedes at sætte sig ind i den.

- Men de almindelige konsulenter, som var omfattet af aftalen, havde sædvanligvis ikke kendskab til den, siger Jakob.

Kundeklausuler må bruges i stedet

Han finder samtidig aftalerne dybt urimelige.

- Hvis man har nogle medarbejdere, som man gerne vil forhindre i at tage arbejde hos kunder, så må man jo pålægge dem en kundeklausul med de bestemmelser, der står i funktionærloven, siger Jakob.

Han forklarer, at medarbejderne i så fald er bevidste om, hvad de går ind til, lige som der er et regelsæt for, hvilken form for kompensation, medarbejderen har ret til.

- Efter min opfattelse er de her kartel-aftaler en måde at smyge sig uden om de regler, der blev fastsat i 1999, siger Jakob.

Computerworld har forsøgt at kontakte Fujitsu Services administrerende direktør, Hans Iakob Estrup, men han er ikke vendt tilbage.

Vi ville ellers gerne have spurgt, om Fujitsu stadig benytter de samme almindelige betingelser for konsulentydelser som i 2004, og i så fald hvorfor de vælger at binde medarbejdere på denne måde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere