Mere mobil med HP

Hewlett-Packard har lanceret nye lommecomputere med forbedret skærm og hurtigere processor. Der er også kommet bærbare pc'er med USB 2.0.

Nyhed

I dag har Hewlett-Packard (HP) lanceret en flok nye produkter til folk på farten. Det er blevet til to nye lommecomputere i iPaq-serien og fire nye bærbare pc'er.

Efter HP's køb af Compaq hedder firmaets lommecomputere HP iPaq Pocket PC. Den nye serie kaldes H3900, og selvom lommecomputerne ligner de gamle iPaq til forveksling, er der sket vigtige ændringer. Kontrasten på skærmen er blevet bedre, så det nu er lettere at benytte lommecomputeren ude i det gode vejr, og HP har taget Intels hurtige XScale-processor i brug. Frekvensen er nu 400 MHz, hvor den er 206 MHz på de hurtigste af de ældre iPaq-modeller.

HP iPaq H3970 har integreret Bluetooth og 48 megabyte Flash ROM, hvoraf de 20 megabyte kan benyttes af brugeren til opbevaring af data, der ikke må forsvinde, når batteriet løber tør. Prisen er 7.795 med moms. For 800 kroner mindre kan man få sig en iPaq H3950, men så må man undvære Bluetooth og nøjes med 32 megabyte Flash ROM.

Begge modeller har 64 megabyte RAM og Microsofts Pocket PC 2002 som styresystem. De kan udstyres med et SD eller MMC hukommelseskort. Endvidere kan lommecomputerne benyttes som fjernbetjening til hjemmets tv, video eller stereoanlæg, og der er et hav af udvidelsesmoduler (eller jackets, som HP kalder dem) at vælge imellem, så iPaq'en for eksempel kan benyttes som mobiltelefon, kamera eller GPS-enhed.

I øvrigt vil HP's Jornada 500-serie blive faset ud, mens Jornada 700-serien vil fortsætte under iPaq-navnet. Om et halvt års tid vil der komme en iPaq H5000-serie, hvor lommecomputerne får integreret GSM/GPRS og trådløst netværk.

En flok nye bærbare pc'er til erhvervslivet er også blevet lanceret i dag. For at gøre forvirringen total, bibeholdes Compaq-mærket på den bærbare Evo-serie. Argumentet er, at Compaq er et meget stærkt mærke inden for pc'er. Indtil videre vil HP's Omnibook-serie køre sideløbende med Compaq Evo.

Den ultrabærbare Compaq Evo N410c uden cd/dvd-drev er kun to centimeter høj, og den vejer 1,6 kilo. Computeren minder om N400c, men har fået understøttelse af USB 2.0, bedre grafikchip og hurtigere processor - op til 1,2 GHz Pentium III-M.

Hvis man ofte har brug for et optisk drev, kan man i stedet vælge den lidt større Evo N610c, der også kan prale med en Pentium 4-M processor. Her kommer man op på to kilo og en højde på godt tre centimeter.

Vil man have en bærbar pc, der helt kan erstatte den stationære pc, er Evo N1000v en mulighed. Den benytter desktop-version af Pentium 4 processoren, og derfor kan frekvensen komme helt op på 2,2 GHz - hvilket selvfølgelig går ud over batterilevetiden. En lignende model ved navn Evo N1005v er udstyret med AMD's mobile Athlon XP 1700+ eller 1800+.

Alle de nye Evo-modeller understøtter USB 2.0, og de har MultiPort til trådløse teknologier som Bluetooth og WLAN.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere