Ny EPJ-direktør søges
På søndag bliver stillingen som direktør for den nationale EPJ-indsats slået op, oplyser sundheds- og indenrigsministeriet. Dermed skal et af de vigtigste ledersæder i dansk offentlig it snart besættes. Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tog i marts initiativ til den nationale organisation, som skal udarbejde en ny strategi for it i sundhedsvæsnet. Samtidig skal organisationen sikre udviklingen af en fælles it-arkitektur og epj-platform efter fælles.
Front-data oprettet sjællandsk afdeling
Århusianske Front-data åbner afdeling i København, hvor selskabet i første omgang flytter ind hos søsterselskabet Inopi i Taastrup. Front-data fik med et overskud på 1,6 millioner kroner sit hidtil bedste resultat i sidste regnskabsår.
Adobe er klar med en beta-version af Flash til Linux
Grafikgiganten har frigivet en beta-version af Flash Player 9 til Linux. Testudgaven indeholder de samme funktioner som slutversionen på nær muligheden for at se film i fuldskærm samt understøttelse af SSL-kryptering (secure sockets layer). Den færdige udgave er, i følge Adobe, klar i begyndelsen af næste år.