Webchamp 2007: Ny konkurrence for net-mestre

Hvem skal være danmarksmester i hjemmesider? Det spørgsmål bliver besvaret i en ny konkurrence, Webchamp 2007, som Computerworld lancerer. Alle kan nominere.

Computerworld indleder i samarbejde med analyseinstituttet Userneeds og IT-Universitetet jagten på nettets danske mestre – Webchamp 2007.

Grundlaget for satsningen er en omfattende måling af de mest populære websites i Danmark.

1.000 danskere bliver bedt om at teste hver website på forhold, som viser hvor let, nyttig og nyskabede den bliver oplevet.

Grundig måling

Dernæst identificerer IT-Universitetet skaberne bag websitet og evaluerer deres indsats på en række udvalgte ledelsesparametre.

- Det er uden sidestykke den mest grundige måling af nettets mestre samt af, hvordan de bærer sig ad med at skabe den sublime brugeroplevelse på nettet, siger Computerworlds chefredaktør, Mikael R. Lindholm.

Hos samarbejdspartneren, analyseinstituttet Userneeds, mener administrerende direktør, Henrik Schmidt, at konkurrencen vil medvirke til at skabe fremdrift i brugervenligheden på danske websites.

- Ambitionen med denne konkurrence er, at vi får løftet hele diskussionen og udviklingen af nettet til et nyt niveau, fordi flere deltager i en debat om, hvad der virker, og hvad der ikke virker, siger han.

På IT-Universitetet ser lektor Anker Helms Jørgensen projektet som en oplagt mulighed for at tilføre fremtidens web-arkitekter spydspidskompetencer om nettet.

- Konkurrencen giver vores studerende en fantastisk mulighed for at skabe forbindelse mellem teori og praksis, specielt med fokuseringen på menneskene bag de gode websites. Samtidig får vi en masse relevant feedback til vores nye uddannelse i Digital Design og Kommunikation, konstaterer han.

Alle kan nominere

Alle, der er stødt ind i en website, som har imponeret i særlig grad og kan tjene som et forbillede for andre, kan være med til at forme opløbet i Webchamp 2007.

Det kræver blot en e-mail med websitets netadresse til webchamp2007@cw.dk.

Vinderne bliver kåret på en konference i februar 2007, hvor troldmændene bag de bedste danske hjemmesider bliver præsenteret, og fremtidens krav og muligheder på nettet debatteret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren