Derfor crasher lufthavne og it-systemer:Opdatering fra Crowdstrike har ramt Microsofts systemer i hele verden

Teleanalytiker: Prisudvikling truer elselskaber

Prisudviklingen på bredbåndsmarkedet bør få elselskaberne til at overveje deres fiber-investeringer, mener teleanalytiker John Strand. Han bakker op om it-ordfører Jørn Dohrmann (DF), der tidligere på ugen meldte ud, at han tvivler på elselskabernes bredbånds-evner.

Teleanalytiker John Strand mener, at prisudviklingen på bredbåndsmarkedet bør få elselskaberne til at ryste på hånden.

Mens den danske bredbåndsdebat i det store hele har overskriften ”Elselskaberne vs. TDC”, så mener John Strand, at det er den generelle prisudvikling på det europæiske bredbåndsmarked, der er den største udfordring for elselskaberne.

- Hvis priserne i Danmark falder på samme måde, som vi ser det i Sverige, Tyskland, Frankrig, Italien, England og Holland, så bryder elselskabernes business-cases sammen, siger John Strand.

Mange presser priserne

Han henviser til, at man i Frankrig hos selskabet Neuf kan få 25 Mbit/s bredbånd, 63 tv-kanaler og ubegrænset fastnet-telefoni til 28 forskellige lande for blot 210 kroner om måneden.

Også i England er priserne godt på vej ned, og hos Orange kan man få en 8 Mbit/s bredbåndsforbindelse helt gratis, hvis man har et mobilforbrug på over 360 kroner om måneden.

I Danmark fører Fullrate, Cybercity og Tele2 allerede en heftig krig på priser og hastigheder, og samtidig kan nye teknologier som WiMax og 3G skabe yderligere konkurrence på bredbåndsmarkedet, mener John Strand.

- Elselskaberne snakker som om, at der kun er dem selv og TDC i den her branche, og det er jo et totalt unuanceret billede, siger John Strand.

Bakker op om politisk frygt

Han bakker dermed op om it-ordfører Jørn Dohrmann (DF), der tidligere på ugen meldte ud, at han tvivler på elselskabernes bredbånds-evner.

- Kunderne kan blive taget som gidsler, fordi der sidder nogle inkompetente direktører, som måske ikke kender bredbåndsmarkedet. Som det er nu, kan bestyrelsen sådan set spille fandango med pengene, uden at jeg som forbruger kan melde fra, sagde Jørn Dohrmann til Computerworld.

Hos John Strand lyder vurderingen, at elselskaberne ikke har taget højde for det prisfald, som han mener også Danmark vil opleve i de kommende år.

- Hvis elselskaberne pludselig bliver tvunget til at sælge deres fiberpakker til den halve pris, så brænder deres business-cases fuldstændig sammen, mener John Strand.

Ingen grund til frygt

Det er dog ikke opfattelsen hos Poul Arne Nielsen, der er bestyrelsesformand i Dansk Energi - brancheforeningen for landets elselskaber.

Efter kritikken fra Dansk Folkepartis Jørn Dohrmann gav Poul Arne Nielsen udtryk for, at han ikke er nervøs for, at elselskabernes store investeringer på bredbånds-markedet ender i en fiasko.

- Jeg vil ikke forsvare alle elselskaber ud i alle hjørner, men generelt er jeg ikke bekymret for det, der foregår. Jeg er uenig i kritikken af, at vi smider en masse milliarder ud til ingen verdens nytte, for jeg er ret sikker på, at det her er den rigtige måde at gøre tingene på, siger Poul Arne Nielsen.

Ifølge IT- og Telestyrelsens beregninger blev der i 2005 investeret mere end en milliard kroner fra elselskabernes side på bredbåndsmarkedet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere