Atea tabte 32 millioner kroner i 2005

2005 blev langt fra et jubelår for Atea Danmark, der står til at blive overtaget af Topnordic for en lille milliard kroner. Selskabet mistede sidste år 89 medarbejdere og landede et underskud på 32 millioner kroner.

Det er et selskab i stormvejr, som Topnordic står til at købe for en lille milliard kroner, viser Atea Danmarks netop frigivede regnskab.

Både menige medarbejdere og direktører forsvandt nemlig fra Atea Danmark i en lind strøm sidste år, hvor selskabet samtidig fik et stor underskud.

Atea-ledelsen betegner da også året som "klart utilfredsstillende", selv om det på trods af lederflugten næsten lykkedes den store it-virksomhed at fastholde omsætningen, der faldt med fire procent til 1,1 milliard kroner.

Dykket med 47 millioner kroner[

Overskuddet derimod styrtdykkede med knap 47 millioner kroner til et minus på 32 millioner kroner.

Atea Danmark ejes af WM-data, ventureselskabet 3i og ledelsen, men Topnordic/Ementor har netop lagt billet ind på at overtage Atea, hvilket dog først kræver generalforsamlingens og konkurrencemyndighedernes godkendelse.

Flyttet lageret

Ud over at sige farvel til rigtig mange ansatte har Atea også gennemført flere store projekter som for eksempel at flytte sin danske lager- og logistikfunktion fra Herning til den svenske by Växjö.

Som om det ikke var nok, brugte Atea også væsentlige ressourcer på at skifte koncernens ERP- og e-handelsystem ud.

Driftsresultatet er endnu mere blodrødt end resultatet.

Det faldt fra 19 millioner i 2004 til minus 44 millioner kroner i 2005.

Ifølge ledelsesberetningen forventer Atea mere skred i forretningen i indeværende år og vækst i både omsætning og resultat.

I øvrigt er tre nye it-virksomheder blevet etableret af forhenværende Atea-medarbejdere.

Først stiftede tidligere Atea-topchef Frank Mortensen Again, så kom marketingchef Jacob Keil Thye med Comwir og endelig stiftede Jesper Jensen, Ateas ansvarlige for enterprise-afdelingen, konsulentvirksomheden Komplex it.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere