Tirsdagen aviser om it

It-forskere svigter innovationspulje. Ventureselskab på mini-børs. Mobilmillionær vil tilbage. Dansk Skype-konkurrent klar. Zyxel viser sorte tal i Norden. Spectronic taber omsætning. Udsigt til prisfald på dvd'er. Elektronisk sladrehank finder tyvekoster. TDC lammer telefonrådgivning. Domstol svækker dansk finansmand. Dvd-producent mister storkunde.

It-forskere svigter innovationspulje

It-forskerne svigter regeringens nye innovationssatsning under Forskningsstyrelsen, der skal uddele 400 millioner kroner til forskning på tværs af nano-, bio- og informationsteknologi. Af 15 ansøgninger om støtte kommer kun en enkelt fra en egentlig it-forskningsinstitution, mens de 14 andre tager udgangspunkt i miljøer omkring nano- og bioteknologi. (Børsen)

Ventureselskab på mini-børs

Ventureselskabet Danventures vil sælge aktier for mellem to og 10 millioner kroner på First North, som er Københavns Fondsbørs' alternative markedsplads for mindre virksomheder. Danventures med administrerende direktør Samir Lehaff i spidsen er et ventureselskab, der starter og udvikler it-selskaber. Foreløbig er bluetooth-selskab Swirlnet i porteføljen. (Børsen)

Mobilmillionær vil tilbage

Mobilmillionæren Michael Moesgaard, der står bag Andersen Advisory Group, er på udkig efter nye investeringsobjekter og har efter eget udsagn mange penge i kassen. Michael Moesgaard var medstifter af CBB Mobil i 2001, men han har holdt sig væk fra mobiltelefoni, efter han solgte CBB Mobil til Sonofon for omkring 160 millioner kroner for tre år siden. (Berlingske Tidende)

Dansk Skype-konkurrent klar

Danskerne skal lære at sgoope i stedet for at skype, hvis det står til en lille dansk virksomhed Call IT. Selskabet er nu klar med en softwaretelefon i stil med Skypes, men med den forskel, at brugeren kan ringe gratis til fastnet og mobiltelefoner mod at se reklamer, mens man ringer. (Børsen)

Zyxel viser sorte tal i Norden

Den nordiske gren af det taiwanske Zyxel Communications, der fremstiller netværksudstyr til it-branchen, har klaret sig bedre end koncernen som sådan. Hvor det globale Zyxel fik et minus på godt 12 millioner kroner kunne den nordiske forretning fremvise et overskud på fem millioner kroner. (Børsen)

Spectronic taber omsætning

Den østjyske it-virksomhed Spectronic oplevede et fald i bruttofortjenesten til 42 millioner kroner i 2005 fra 45 millioner kroner året før. Overskuddet før skat blev 11 millioner kroner i 2005 mod 18 millioner kroner i 2004. Trods nedgangen er administrerende direktør Kim Lehmann tilfreds med resultatet. (Børsen)

Udsigt til prisfald på dvd'er

Danske forbrugere med hang til at optage deres yndlingsfilm på dvd kan se frem til, at prisen på blanke dvd'er bliver nedsat med op mod 50 procent. Det er resultatet af et forslag vedtaget af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, som har betydet en nedsættelse af afgiften til tre kroner per dvd. (Jyllands-Posten)

Elektronisk sladrehank finder tyvekoster

En ny type af elektroniske sporingsenheder gør det muligt at finde frem til stjålet indbo. Det er virksomheden ETS Track, der har udviklet små GSM-styrede enheder, som kan bygges ind i eksempelvis højttalere, fjernsyn og møbler. (Jyllands-Posten)

TDC lammer telefonrådgivning

En landsdækkende og anonym telefonrådgivning for unge, der har mistet en far eller mor, har været stum i mere end en måned. TDC har trods talrige henvendelser endnu ikke fået telefonen til at fungere, efter teleselskabet i april installerede et nyt telefonanlæg. (Jyllands-Posten)

Domstol svækker dansk finansmand

Den danske forretningsmand Jeffrey Galmond har tabt et nyt slag i kampen om at få tilkendt retten til en omstridt aktiepost på 25 procent i det russiske mobilselskab Megafon. Højesteret på Bermuda har med et fogedforbud forhindret Galmond i at fortsætte sagen mod det Bermuda-baserede investeringsselskab IPOC Capital Partners. (Børsen)

Dvd-producent mister storkunde

Cd- og dvd-producenten Dicentia har mistet Nordisk Film som kunde. Det har stor betydning, da Nordisk Film stod for 15 pct. af Dicentias samlede omsætning. Dicentia er resultatet af sammenlægningen af de to danske selskaber SDC Dandisc og Tocano samt svenske Digital Communication Media. (Jyllands-Posten)

Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere